Sider

fredag den 16. december 2011

Peonia torta e perché CuginaK?

Akut Pæonitis udbrud... og så bare 8 dage før juleaften, tænk at det smitter hele vejen fra Samsø. Jeg ønsker mig altid liiiige en enkelt pæon mere, men når jeg så skal vælge, så kan jeg ikke, det er umuligt. Slet ikke, hvis jeg står i Ledreborg slotspark eller i Pæonhaven i Tingerup, som jeg bor rimeligt tæt på. Måske det bliver i 2012?

Nu griber jeg i stedet straks chancen for et link til nogle lidt anderledes pæonbilleder. Jeg er ret vild med Nicoletta Bellettis version - smag og behag er jo forskellig.

segreto-100x70200
Lånt på bellettinicoletta.it
Hjemmesider viser jo aldrig det 'retfærdige' billede, men se nu her, hvad hun også kan....på samme måde, som billederne er bygget op....




Mums, der er ikke noget som italienske kager (igen, efter min smag). Hvis I på hjemmesiden støder på ham her, ja så hænger han (naturligvis) i vores stue. Nå, synes du Frede fylder lidt rigeligt hos os - ja måske, men vi kunne ikke bare gå forbi, den dag i Parma :)


Og når vi nu er ved Italien. 
Frøskuffen spurgte for lidt tid siden, hvorfor jeg hedder CuginaK. Her kommer så den sindsoprivende (og ret kedelige) historie om det. 

For nej, Fru Friis, jeg har godt nok maaaange fætre og kusiner og endda en i Kolding - men det har ikke noget med det at gøre. Jeg betragter mig dog som en eller anden form for havekusine til jer alle....

Til gengæld er Ulla inde på noget rigtigt. Nemlig Italien, som ligger mit/vores hjerte(r) meget nær. Primært den del, der ligger nord for Firenze. Parma, Bologna, Padova, Modena, Torino, Milano osv. Åh, jeg savner....

Da jeg oprettede min blog-profil, i første omgang for lettere at kunne følge med i alle jeres blogs, ja så skulle jeg jo finde på et navn. Nogenlunde samtidigt havde jeg haft en par 'snakke' med Zia Verde (også kendt som Tante Grøn) om italienske (botaniske) haver i kommentarsporet på Claus Dalbys blog. 

Så var der ikke så langt fra tanke til handling - og CuginaK var født. Cugina=italiensk for kusine - K er forbogstavet på mit efternavn.

Hvis dette bliver mit sidste indlæg inden jul - og det gør det nok (8 dage Mulle, 8 dage) så GLÆDELIG JUL alle sammen. Og TAK for et forrygende 2011, hold da op, hvor har det givet mig mange gode oplevelser!


Buon Natale

onsdag den 7. december 2011

Krokus til jul måske?

Jeg håber de klarer den, hvis der kommer sne og frost nu... Alle vores små krokus, der står langs hækken ved fortorvet, de står nærmest klar til at springe ud. 



Når jeg går forbi, har jeg har svært ved at forstå at det snart er jul - og ikke forår. Vi skal stadig liiiiiige igennem vinteren.

Faktisk er der er en del forårsløg, der spirer rundt omkring her i haven, men dog ikke helt så langt fremme som disse krokus. Jeg forsøger at lukke øjnene og håber det bedste. For de små krokus - og for mig :)

mandag den 5. december 2011

Det sørme, det sandt, Lakrids pebernødder.....

Det kommer bag på mig hvert eneste år - der er kun 24 dage fra 1. december til juleaften. De første 5 dage er nu, næsten, forbi, ups. Heldigvis bliver det juleaften uanset hvor meget man når inden.....

Det eneste vi absolut 
skal nå her i huset (udover gaver til børn i familien), er at bage brune kager og pebernødder...

Årets brune kager skal være klar til gemalens fødselsdag d. 29.11 (tak til svigermor for den tradition).... Tjek! Første portion var spist inden fotografen nåede i køkkenet...der ligger heldigvis et par ruller i fryseren.

Desværre, kameraet var stillet på makro, øv

I torsdags var vi hos tandlægen og for at gøre den tur lidt spændende, tog vi en tur i Torvehallerne i Kbh efterfølgende. Hvad mener jeg om dem? Hmm, lidt både og. Det minder lidt om lignende steder i Italien - og så alligevel slet ikke. Men man spiser godt hos Gorms

Nå men jeg blev i hvert fald inspireret til at kaste mig ud i en ny udgave af pebernødderne - lakridspebernødder....

Stadig makro, øv, øv

Et par teskefuldt lakridspulver (jeg brugte Lakrids by Johan Bülow) og ellers den gode, gamle pebernødder fra Kardemomme by opskrift.

Resultatet. Johh, de smager dejligt. Men her i huset siger vi nok lidt nahhh. Pebernødder skal være som pebernødder er - og så spiser vi (meget) gerne Lakrids'en for sig selv.



PS: Froeskuffen har spurgt, hvorfor jeg hedder CuginaK - det lover jeg at fortælle en anden dag :)

torsdag den 24. november 2011

Gul(d) og grønne moshjerter.....(update)

I år besluttede vi at lave om på det bed, som ligger mellem vores carport og døren til huset. Det har i flere år været ekstremt kedeligt, rodet og rigtigt øv - og det er da ærgerligt, når man nu går forbi næsten hver dag. Til gengæld ser vi det ikke inde fra huset, så jeg tror på den måde, det var et meget almindelig forhave-bed.

Et af de store ønsker var en busk, der blomstrer om vinteren, så man kan blive lidt opmuntret. Jeg havde faktisk allerede forelsket mig i Troldnød og da resten af bedet er holdt i gule farver, så skulle det naturligvis være en af de gule.


Det blev derfor Hamamelis intermedia 'Arnold Promise'. Jeg har læst at de skulle være dyre, det var denne nu ikke. Uanset, så er det altid lidt spændende om det går godt. Heldigvis ser det sådan ud, for henover sommeren har busken udviklet mange skønne blomster-knopper. Og som man kan se, er den allerede, så småt, begyndt at vise sine farver. Heldigvis dog kun denne ene knop, for det er stadig lidt tidligt, jeg glæder mig til at den lyser op derude om et par måneder.


Og så lidt pral.... Haveblog-universet har pustet til min lyst til at pusle med mos, gran m.v., det har ellers længe ligget i dvale. Herligt! Tak! Så mangler jeg 'blot' tålmodighed - sig til, hvis du kender et sted....



Det går så ud over jer, der har vovet jer herind, beklager. Jeg så dette hjerte, lavet af mos/
birke-grene på torvet i Roskilde i forrige weekend. Tænkte, sådan et kan jeg da selv lige bikse sammen. Det er ikke så perfekt, men det var faktisk lettere end frygtet, så lidt mere tålmodighed.... Indtil videre hænger det her.
Man ved aldrig, måske bliver jeg ligefrem jule-pynte-glad også....


UPDATE: Flere har spurgt hvordan jeg har lavet mos-hjertet (wauew, der voksede jeg lige lidt, tak :), jeg skal forsøge at forklare...håber det går.....ellers lov at spørge igen. Det er altså let.....:

  • Lav mos-hjerte - mit er lavet af ren mos, så det er fast, bundet lidt på tværs med binde-ståltråd. Bare så det holder sammen og er lidt fast. Mit hjerte er ca. 18-20 cm på det bredeste sted på tværs. Det kan man regulere. Det skal ikke være tykt, mit er vel 3-4 cm.
  • Flet birke-ris (tak Vivi, for det hedder de jo), jeg brugte 3-5 pr. side. Pil små grene væk, hvis de stritter forkert. Rul derefter grenene lidt ind i hinanden, så det ser tilfældigt ud og bind med binde-ståltråd omkring dem, så du får en samlet løs gren. Bind i den længde, der skal bruges for at nå rundt om den ene side af hjertet, lad resten af risene være løse. Derefter på samme måde til den anden side. Forsøg at gerne at forme en smule ift rundingerne i hjertets hjørne, det behøver ikke være præcist.
  • Så samles de 2 birke-ris. Top-enderne, de bundne, lægges 'ryg-mod-ryg' og snurres fast sammen. Det må højst fylde ½ cm.
  • Med start i hjertes øverste dybe spids, hvor den samlede spids placeres så den peger nedad. Derefter formes de flettede birke-ris rundt om mos-hjertet. Når birke-ris mødes ved nederste spids i hjertet, så samles med ståltråd. Det kan være en fordel at være 2 til præcis denne del, men ikke nødvendigt.
  • Resten af birke-ris hænger bare løst under hjertet.
  • Jeg samlede birke-ris stramt om mos-hjertet og havde ikke brug for at sætte det yderlige fast, man kan endda vifte med det og det sidder stadig fast. Ellers kan man måske bruge noget stærkere ståltråd, som man laver små 'hårnåle' af og sætter ind fra siden?

Tada - så er det klaret. God fornøjelse. Men sig til, hvis der stadig er problemer, ok?



mandag den 21. november 2011

Tada....og vinderne er....

Så blev kl. 18 (+ lidt mere, beklager, men aftensmaden blev lige serveret) og min give-away lukkede for deltagelse.


Jeg valgte at tage 2 skåle frem og i hver kom en lille seddel med navnet på jer, der ønskede at deltage i hver af lodtrækningerne. Gemalen meldte sig (næsten) frivilligt til at være lykkens pamjulefis. 

Jeg var vist mere spændt end nogen af jer måtte være.... Jeg ville ønske at I alle sammen havde vundet, for I er alle skønne, dejlige blogvenner! Både jer, der deltog og jer der ikke var med. Jeg er uendelig taknemmelig for at have fundet vej til denne fantastiske have-blogverden. Nå, ikke mere snak.

Vinderen af et husnummer skilt fra Ramsign.dk, blev....tada....Lisbeth fra Høneballehaven:


Vinderen af Jo Nesbø's senste Harry Hole krimi som lydbog....tada....Fru Friis med alle frøerne:


Tillykke begge to - og igen, tak til alle I der deltog. Og til jer, der bidrog med en holdning til give-away's, det var godt at få 'talt' lidt om det.

Lisbeth, vil du sende mig din email-adresse, som jeg så sender videre til kontaktpersonen?


Fru Friis (tænk, jeg kan simpelthen ikke huske om jeg kender dit navn :), vil du sende mig din adresse, så sender jeg fluks lydbogen til dig.



PS: Jer, der ikke vandt i lydbogs-lodtrækningen, husk at kigge hos DR, lige nu ligger en ny, gratis lydbog og venter (desværre ikke Harry Hole...)

søndag den 20. november 2011

Jeg lytter til TV2

Altså, vejret på TV2. For de lover solskin i min by på onsdag, gør de....

DMI er ikke helt enig. Men hvad ved bønder også om agurkesalat, vel....

Måske ved de dog lidt mere end TV2, for se nu her....


Det så vi ikke meget til, temperaturen var endda endnu højre. Altså....

Det gode er, at ukrudt også vokser også i lunt vejr, tåge og dis (ISÆR på denne matrikel, synes jeg godt nok). Så det bliver ikke populært, hvis planen heller ikke holder onsdag, men vi gror videre på trods.

Tak for alle jeres hilsener, både til mig - og til solen, ikke mindst. På et eller andet tidspunkt, så får vi solens stråler at mærke igen, det ved jeg bare...

Indtil da, så må vi nyde Samsø's sol

fredag den 18. november 2011

Kære søde, smukke vintersol

Jeg savner dig virkelig meget, kommer du snart på besøg igen? Du skal vide, at selv om jeg måske ikke altid husker at takke dig, endda ind imellem trækker persiennen ned eller tager en hat på, for at dække for dine stråler, så er jeg uendelig taknemmelig for hvert et minut du varmer min krop og oplader min sjæl.



Måske vil nogle af dine stråler også efterlade lidt energi i min lille solcelle-lyskæde, der er proppet ind i lanternen. Jeg ved godt at jeg beder dig om meget i dag, men du må tro mig, når jeg siger at det er et lys i mørket hver eneste dag, det lykkes.

Jeg håber, du har lyst til at besøge vores have i weekenden. Så lover jeg til gengæld at forlade den varme seng og gå ud for at nyde Frøken Frost's visit, ligesom i sidste weekend.







Kærlig hilsen Anne Mette

mandag den 14. november 2011

Der er forår i min mave, nej have

 Er det så nu, vi aflyser vinteren? (fokuser venligst på perlehyacinterne, ikke på ukrudtet)


Så er det måske alligevel ok at de allerede nu sælger dem i potter på gågaden i Roskilde. Nej, vel?

(PS: På den anden side - hvis vi nu aflyser vinteren, hvornår skal LisbethHanne, og alle vi andre så få gjort rent i køkkenskabene......)

(PPS: Nu vil jeg så læse videre i min nye bog...

søndag den 13. november 2011

Mon han kan tilgive mig....?

...men vi stod altså tilfældigvis lige over Klematis skønne stand og ventede på at være med til at hylde vinderen af DRs lydbogskonkurrence. Og lige der sad han, blomsterkongen Dalby, og holdt hof. I 5 min, så var der atter gang i ham. Du må være træt, kære Claus. Tak for en hyggelig, lille snak.



Jeg har faktisk ikke helt tid til at skrive dette indlæg, for jeg købte (naturligvis) "Hemmelige haver". Jeg har bladret og læst lidt om hver af de meget forskellige haver. Blandt andet om Jane og Iver (som vi også kort hilste på) og deres meget skønne have.

Og om Tante Grøn. Hende, der jo slet ikke er skrap, men sød og smuk som en rose. Ville faktisk have gemt det lidt, måske et par dage. Til når jeg ikke længere er træt efter turen derind. Men jeg kunne ikke nære mig..... Og sikke et kapitel, det er så fyldt med have-livs-glæde. Dog, sagt med et stort smil, jeg ville gerne have set Tante Grøn's Burgundy tulipaner. Fordi hun lokkede mig i, lidt besværligt, fordærv. Nå pyt, der er et hav af andre skønne billeder, som fuldt ud kompenserer.

Jeg har tilladt mig at fotografere et opslag fra bogen, et jeg straks faldt i svime over. Jeg glæder mig uendeligt meget til at fordybe mig i bogen. Igen. Og igen og igen. Alene det at bladre i den. Dejlig papirkvalitet, 'tykke' sider, der ikke sådan lige er at rive i stykker, tror jeg. Hvorfor skulle man også det?


Jeg nåede også at bladre i bogen om vintergækker. Den, som Claus nævnte på sin blog den anden dag. Bogen er simpelthen så fin, den må jeg ønske mig, når den er oversat. Sammen med nogle flere gækker til min have. Så, blandt andre, et billede af Primrose Warburg. Jeg vidste ikke at der findes gule vintergækker, men det gør der, endda flere forskellige. 

Vi besøgte naturligvis også mange andre stande derinde. Det er meget hyggeligt, der er mange mennesker og et væld af foredrag og samtaler på messen. Så man (=jeg) bliver træt.....

(PS: Det blev i øvrigt Paul Beckers oplæsning af 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt', der vandt konkurrencen. Yderst velfortjent efter min mening, jeg holder meget af hans stemme - selv om konkurrenterne nu også er yderst kompetente. Hvis ikke du har hørt bogen, kan den hentes her: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Lydbogspris/Podcast/hent-den-hundredeaarige-der-forsvandt-podcast.htm. Indtil videre koster det gratis.) 


torsdag den 10. november 2011

Suk, hvor er du savnet, kære øjebæ

Det er måske en smule letkøbt at kåre noget 'has been' til haven værste øjebæ. Men pas på, før I 'nedlægger' dem, man savner, gør man... 

Det var virkelig grimt, drivhuset, som det stod der i hjørnet med hvid-pasta'ede ruder. Altså de ruder, der stadig var hele, en del var gået i stykker og erstattet med plastik, sat fast med nå ja, gaffa-tape. Jeg har kigget rigtigt mange billeder igennem og dette er det eneste ene, jeg har af skønheden....mærkeligt nok.


Det stod her, da vi overtog haven og fungerede fint f.eks. holder carportens væg på varmen. Placeringen, i vores lille køkkenhave, er helt ok - vores have er aflang og køkkenhaven ude af syne fra husets vinduer. Om sommeren er køkkenhaven (hvor det meste rod er samlet) næsten skjult af træer, hæk og andet 

Drivhuset har dog aldrig været kønt og vi har ofte talt om at skifte det ud. Det blev bare kun til snak...For hvad skulle vi så have, drivhus eller driv(er)hus? Vi bruger det primært til at dyrke i, vil gerne beholde muren som væg, måske skulle 'man' grave lidt ud osv osv. Snak, snak, snak...

Kombinationen af sidste vinters 'industrielle mængder' sne og et fladt carport tag har nu tvunget os til at gøre noget. For naturligvis skulle taget blive utæt lige præcis over de ca. 8m2 skur, som er for enden af carporten. Så hele taget måtte ned i starten af september. Og dermed også drivhuset, så tømrerne kunne skifte træet.


Suk, her ryger de sidste lister. Det var simpelthen ikke værd at redde huset, men de få hele stykker glas og andre småting er naturligvis gemt. Indtil videre er planen at vi må undvære et drivhus i 2012, så gemalen kan få ro til at udleve sine 'Bonderøven-drømme'. Spændende, på flere måder....


Ham her gemte sig under en flise ved drivhhuset - var tæt på at SOS Fru Friis. Han er naturligvis ikke eine augen-puu (vel?).....


Til sidst min hjemmelavede ..øh... ting (øjebæ lyder lidt forkert i denne sammenhæng....). 

tirsdag den 8. november 2011

Gi' mig dit navn, stik mig dit nummer... Give away

...som Laban sang så lystigt i 80'erne. Nu roder jeg mig sikkert ud i noget, som måske ikke er gennemført populært (det vil dog ikke være første gang...). Fortæl mig gerne, hvad du synes, jeg har såmænd selv været i tvivl.

Jeg har fået tilbudt at lave en 'give away' til jer, der læser med her. Gevinsten er et fint, synes jeg, husnummerskilt fra Ramsign.dk, der har specialiseret sig i klassiske emaljeskilte. Gevinsten er sponseret af Ramsign.dk, og det er, hvad aftalen indeholder.

Vinderen kan vælge et husnummer-skilt med op til 5 cifre, frit valg mellem deres design og gratis levering i hele verden.


En vigtig forudsætning for mig er, at jeg selv kan lide gevinsten og at jeg selv kan lave reglerne.

Jeg håber I har lyst til være med. Du deltager ved at skrive en kommentar til dette indlæg og alle kan være med. Hvis du ikke har en blog, så skal du huske at skrive din email i din kommentar. Alternativt kan du sende den til mig i en mail, men du skal stadig skrive en kommentar til dette indlæg.

Du er naturligvis velkommen til at fortælle om min 'giveaway' på din egen blog og eventuelt bruge billedet ovenfor. Og du er også mere end velkommen til at melde dig som fast læser. Men hos mig er der kun et lod pr. deltager.

Vinderens navn og email bliver udleveret til Ramsign.dk, som håndterer det videre derfra.

Der er også en trøstpræmie - sponseret af mig selv. Har du lyst til at lytte til, hvordan det går Harry Hole efter 3 år i Hong Kong - nu hvor han vender hjem til Oslo for at hjælpe Oleg og Rakel? Lytte, fordi det er en lydbog.


Skriv gerne, hvis du kun ønsker at deltage i den ene af trækningerne, ellers gælder din kommentar (=dit lod) til begge.

Sidste chance for at deltage er mandag den 21. november kl. 18. Vinderne trækkes umiddelbart efter.


PS: Og jo,jo....de grimme-have-hjørne-billeder (jeg citerer Helmig)...de kommer nok en dag, når fornuften vender tilba'e. Jae, jae, jae...

mandag den 7. november 2011

Desværre, det var mørkt.....

Jeg nåede desværre ikke ud i haven før det blev mørkt i dag (øv, det er tidligt mørkt). Så jeg har endnu ikke billeder af hverken mine blad-kreationer eller havens øje-bæ, (i øvrigt 2 betegnelser for samme motiver, for denne haves vedkommende....).

I stedet må I nøjes med lidt billeder fra skoven omkring Skjoldnæsholm, som ligger midt mellem Roskilde og Ringsted. 

En lille grøn skovmand, på vej ned af bakken i fuld fart...... 
Mos-kålormen......
I skoven ligger Gyldenløves Højsom er Sjællands højeste punkt. Jordpunkt, for at være helt præcis, og altså kun hvis man måler den høj med, som Ulrik Frederik Gyldenløve lod opføre i slutningen af 1600-tallet. Højen blev brugt af den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig til nedkastning af våben og der står nu en mindesten på toppen.


Højen er omgivet af store, høje, tætte træer, så man kan kun se dem. Vi var dybt skuffede da vi traskede derop første gang  - vi havde lidt forventet noget a la Himmelbjerget, men nej. I går var det desuden tåget, men skoven var skøn....

Vi har boet i dette område siden 2003, men ingen af os har nogen yderligere tilknytning eller kendskab til det. Så jeg må blankt erkende, at første gang jeg hørte om præcis dette sted, var da jeg læste en af Sara Blædels krimier, hvor det omtales. Sara Blædel stammer fra Hvalsø og området heromkring bruges flittigt i hendes bøger.

Frede elsker naturligvis også at være i skoven. Og jeg synes han er så sød i de røde, visne blade på denne årstid. Han havde dog absolut ikke tid til at posere, alt for mange herlige dufte.

I nærheden ligger også Sporvejsvejsmuseet, hvor man kan se, læse om og ikke mindst køre i gamle sporvogne fra flere byer rundt om i Danmark. Hele museet drives og vedligeholdes af frivillige.  

søndag den 6. november 2011

Er det mon juni, juli eller måske august?

I går, lige inden vi kørte til fødselsdag hos en skøn veninde, så måtte jeg lige en lille tur rundt i haven og kigge. Og der, midt i alle de visne blade....


....blomstrer dagliljen Hemerocallis hybrid 'Corky'. Vi kørte desværre så tidligt at solen ikke rigtigt var nået igennem.


Jeg har den et par steder og der er blomster i flere - igen. Det er da vildt, her i november. Det ser lidt sjovt ud, for der er jo ikke mange grønne blade tilbage. Men den gule blomst passer perfekt til de visne blade, herligt....


Inde under syrerne står en 'blå' hosta. Lige nu har den de vildeste farver, den lyser op som kobber nærmest.

Jeg fik også øje på en stjerneskærm, som lige netop er sprunget ud. Hvor er den dog velkommen....



I dag var vi en tur i skoven med Sjællands højeste punkt - det ligger en lille køretur herfra. Gemalen samlede en masse visne blade til mig, som jeg legede med, da vi kom hjem. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det, ikke så resultatet bliver pænt i hvert fald. Så jeg må øve mig - måske viser jeg billeder i morgen, fra turen.

onsdag den 2. november 2011

Trut trutterut

"Kom, koooooom, skynd dig nu...." råbte gemalen pludselig den anden dag, lige før det blev mørkt. Han var en tur i carportens hjørne, hvor der pludselig var uventet trutteri.



Sidst på sommeren stod en stakkels, blomster-forladt engletrompet i det berømte billige-rester-hjørne på vores lokale planteskole. Uden helt at være klar over, hvad vi gik ind til, så var vi enige om at den hørte da til hjemme hos os. Vi vidste dog godt, at vi ikke kom til at se blomster i den i år.


Men den ville da anderledes, denne kære engletrompet, som vi ikke kender efternavnet på. 
For 3-4 uger siden, da de talte om nattefrost, blev den flyttet ind i carporten. Lyst, men nogenlunde i sikkerhed indtil videre. For vi har jo ikke en frostfri kælder eller lignende. Men vi var jo nødt til at redde staklen fra det kedelige hjørne den dag. Jeg tror de 4 nye trompeter er et forsøg på at overbevise os om, at vi må finde en løsning. Snart.....

torsdag den 27. oktober 2011

En eftermiddag i oktober

Jeg har udelukkende billeder af blade og forfald i dag. Orker du ikke det, så skynd dig at klikke væk.....men kom igen en anden dag, ikke?

I dag har vi haft tågen hængende tungt hele dagen. Men i går nåede jeg ud med kameraet inden det, alt for tidligt, blev mørkt. Eftermiddag var fyldt med det mest fantastiske lys i vores have. Ingen sol at se, men alligevel lyst og (nogenlunde) lunt.


Jeg synes det er som om, efterårsfarverne er endnu mere lysende og insisterende i år. Her er det bronzeblad (Rodgersia), bregne, kvæsurt (Sanguisorba officinalis) og hosta.


Eller muligvis er jeg blot mere klar til det i år? Selv om jeg (naturligvis) allerede glæder mig til foråret - og en ny blomster sæson. Paradis-æbletræ, der gløder og lyser op i disse dage. Foran et af naboens træer. 


De gule farver fylder virkelig meget i vores have lige nu. Den visne persille, asparges, violfrøstjerne (Thalictrum Delavayi) og en daglilje (Hemerocallis) med fødderne i masser af visne blade. 


Igen violfrøstjerne sammen med høstanemoner. Sådan har de stået længe og jeg er vild med netop den kombination lige nu. Andre høstanemoner, bronzeblad og til sidst en amsonia.


Parykbusk, Storkenæb (Geranium cantabrigiense Biokovo), Dronningebusk og en lille "Lone"-plante, der har den fineste, orange-røde høstfarve.


En japansk løn, som stod meget klemt da vi flyttede ind og var ret sølle. Nu får den luft og lys, og trives heldigvis. Jeg holder virkelig meget af de farver, den har i disse dage.


Rosenslynge (Rhodochiton atrosanguineum), den er næsten lige så fin nu, som når den blomstrer. Japansk stenurt (sedum), bispehue (Epimedium), en lille rhodondendron/azalea (ret mig gerne Lisbeth, hvis du kan se det :) og hasselurt (Asarum europaeum).


tirsdag den 25. oktober 2011

Forelsket....

Lige der, midt i planteskolens fødselsdags- og rose-afhentningsmylder....


Der stod du. Skønhedsøje, Coreopsis - Limerock Ruby ....



Nu forskønner du min have. Med dine små, fine blomster. Jeg håber du når at du får fodfæste inden vinteren...

mandag den 24. oktober 2011

Bare rolig....

...søde Frøken Solhat. De frø, jeg snupper fra fuglene, dem erstatter jeg naturligvis med noget andet :) Billederne er taget gennem stuevinduet, for ikke at forstyrre for meget, så de er ikke helt skarpe.


De små her, de var lidt tid om at finde ud af, hvordan man kom ind i fuglefoder-kuglerne. Men netop som jeg ikke kunne bære flere fugle-pande-buler og nær havde kasseret kuglerne, ja så knækkede de koden. Nu kommer de på klokkeslæt - og skal nok fortælle, hvis der ikke er mere mad.. :)

Nu  har de, til gengæld, maden i fred - på nær fra hinanden. Man kan undres over, hvor mange, de kan være derinde, sikke en fest. Men ingen af de store, stygge skader kan komme i nærheden. Solsortene får mad et andet sted, bl.a  har vi en aftale om, at de sætter sig foran køkkenvinduet, hvis de ønsker æbler til aftensmad. Spørgsmålet er nok, hvem der har opdraget hvem....?

Der er også rigtigt mange bær i haven lige nu - jeg ved ikke, om fuglene spiser dem alle, men de er i hvert fald velkomne til det.



Men jeg ønsker mig nu stadig et fugleskræmsel til køkkenhaven. Jeg synes ikke det er i orden at de også spiser løs der, lige for næsen af mig.......

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...