Sider

Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

søndag den 21. december 2014

Glædelig jul

Så er det tiden til at sige 'Glædelig jul', efteråret og december er fløjet afsted, bl.a. fordi en her i husstanden nu har levet et halvt århundrede (- og det er ikke mig). Heldigvis er han med på at tage et halvt århundrede mere, med både have og det donky work den bringer. 

Men først. En lille alf prikkede mig på skulderen d. 12 og fortalte at det mest fantastiske julepynt var præmie i Havefolkets julekonkurrence.  



Og jeg var så heldig at der var tre præmier den dag, så jeg nåede at finde nissen i tide. Igen må jeg konstatere at der bor en lille hippi i maven på mig, jeg er sikker på at det kommer til at pynte hos mig fra jul til påske - og fra påske til jul.

Vi var i det vestjyske for at fejre den runde dag og fik passet programmet ind, så vi kunne tage et smut til Remmerstrandvej og besøge LoPe til julemarked. Hold nu op, sikke en oplevelse, det er bestemt ikke sidste gang. Det endte med at vores egne julegaver blev købt der.


- og de kom straks i brug i hjemme. Det smukke, smukke hortensia træ er købt hos Flowerliving


Troldetræet her er også fra Flowerliving. Det inspirerede mig til at få lavet et lille nisse-/trolde landskab. 


De små mine nisser, juletræer osv er købt for nogle år siden på Haveselskabet julemarked. Den lille 'vintage' Morris Mini er fundet i Michaels gemmer og ideen med juletræet er fundet på Instagram.


Men nu skal der jo ikke gå jul i det hele, så lige et billede af en stinkende nyserod, der er tæt på at springe ud (desværre står den lige under et fuglekasse)


Til sidst en smuk december morgen, dem er der heldigvis en del af, hvor det så desværre trækker gråt i løbet af dagen.


Juletræet i Storåen i Holstebro


Glædelig jul 

torsdag den 19. december 2013

Den store badedag - og bittelille jul

Onsdag fik vi 1½ times solstrejf....


...det skulle åbenbart udnyttes til et julebad....


...jeg mindes ikke at have set dem bade så vildt her midt i december... 


....jeg blev faktisk helt i forårshumør...billederne er taget gennem ruden for ikke at forstyrre badegæsterne.


I forårs humør bliver jeg næsten også at se min nye, endnu ret så lille vinterjasmin - håber er at den vil trives og blive ligeså stor som Hannes. Det var en af de, efter min mening, få planter, jeg fandt på plantemarkedet i Lyngby i efteråret, denne stod faktisk øverst på min ønskeliste.


Nu er det jo snart jul, så lige derfor et par jule billeder. De bittesmå nisser mv. er købt på Haveselskabets julemarkedet for vel 4-5 år siden. 


Og til sidst den fantastiske morgenhimmel, som vi har været forkælet med i starten af december.



tirsdag den 26. november 2013

Ich bin ein berliner....(ikke mange haveord)

For nu at citere JFK. Eller, det er jeg jo ikke, men noget af mit hjerte tilhører Berlin, så da Jette fortalte om sin kommende tur derned, så måtte jeg en tur i arkiverne. 


Hvis nu vi skubber tankerne om elforbruget væk - så er dette jui (i Berlin) for mig - at stå ved Brandenburger Tor og kigge ned ad 'Unter den Linden'. 


Alle steder er der lige et julemarked, her på Gendanmarkt, hvor det, modsat mange andre steder, koster lidt at komme ind. Nederste højre billede i kollagen er pladsen om sommeren.


Dette er 'Am Opernpalais' - og ja, Michael fik en tur i højderne, jeg blev nede. Der er mange mennesker, men de flest er tyskere - og de går jo pænt i højre side.


Igen er Michael gået i højderne. Panoramapunkt på Potsdamer platz, med kig til bl.a. TV tårnetRigsdagsbygningenHolocaust monumentet og Tiergarten.


Vi har været på juleferie i Berlin to gange, begge gange uden sne, men skulle man have lyst til en kælketur, så finder man det også på Potzdammer Platz.


Skal der pyntes til jul, så er KaDeWe stedet at tage hen. Vi kigger mest og iler til øverste etage - gourmet-etagen.


TV tårnet er en favorit hos min kære overgartner. Igen, højderne, Michael har været der, ikke jeg - det kører rundt, mens man spiser, nej vel? Til gengæld holder jeg rigtigt meget af de små røde og grønne mænd, der i det fleste lys kryds.



Museumsstiftung Post und Telekommunikation er sjovere at besøge, end det måske lyder - jeg vokset op med tysk tv, så jeg blev en anelse nostalgisk, da vi nåede til fortællingen om 'Der maus' og 'Sesamstraße'. I det  hele taget er der mange spændende (synes jeg) museer, gallerier m.m. og det meste er let at nå på gåben eller med offentlig transport.



Berliner Dom - Michael deltog i midnatsgudetjenssten juleaften det ene år, hvor vi boede tæt på (jeg lyder mere og mere kedelig). Det næstbedste, når vi nu var i Berlin og ikke i Rom.

Slut på jule nostalgien, i stedet et par sommerbilleder fra en tur, hvor Frede var med. Hunde er særdeles velkomne i Berlin, alle steder og der er vandskåle overalt, men også mange løse hunde. 



Her er vi på Friedrichstraße, som er gaden med dyre butikker butikker, Frede var voldsomt interesseret i at kigge vinduer (og nej, han hopper da normalt aldrig op af nogen/noget, hmm). Det må være vaner fra før han flyttede ind hos os - bilen kunne han og Michael godt være enige om salve over. 


Så kan jeg bedre lide denne her og jeg ville også skrive 'Ich darf das', hvis det var min. Vi har boet forskellige steder dernede og hver bydel har sin egen charme. Her er bydelen Friedrichshain og bilen er god indikator for områdets beboere. 



En tur på floden, hvor man, som i København, kan stige af og på, man ser byen på en anden måde. 

Slut på Berlin, dejligt at få genopfrisket minderne og tilbage til havetankerne. Vi har fået det første sne og frost, heldigvis nåede vi lige at få de sidste forårsløg i jorden, sat i drivhus og dækket Marmelukærme buskene i weekenden.

mandag den 5. december 2011

Det sørme, det sandt, Lakrids pebernødder.....

Det kommer bag på mig hvert eneste år - der er kun 24 dage fra 1. december til juleaften. De første 5 dage er nu, næsten, forbi, ups. Heldigvis bliver det juleaften uanset hvor meget man når inden.....

Det eneste vi absolut 
skal nå her i huset (udover gaver til børn i familien), er at bage brune kager og pebernødder...

Årets brune kager skal være klar til gemalens fødselsdag d. 29.11 (tak til svigermor for den tradition).... Tjek! Første portion var spist inden fotografen nåede i køkkenet...der ligger heldigvis et par ruller i fryseren.

Desværre, kameraet var stillet på makro, øv

I torsdags var vi hos tandlægen og for at gøre den tur lidt spændende, tog vi en tur i Torvehallerne i Kbh efterfølgende. Hvad mener jeg om dem? Hmm, lidt både og. Det minder lidt om lignende steder i Italien - og så alligevel slet ikke. Men man spiser godt hos Gorms

Nå men jeg blev i hvert fald inspireret til at kaste mig ud i en ny udgave af pebernødderne - lakridspebernødder....

Stadig makro, øv, øv

Et par teskefuldt lakridspulver (jeg brugte Lakrids by Johan Bülow) og ellers den gode, gamle pebernødder fra Kardemomme by opskrift.

Resultatet. Johh, de smager dejligt. Men her i huset siger vi nok lidt nahhh. Pebernødder skal være som pebernødder er - og så spiser vi (meget) gerne Lakrids'en for sig selv.



PS: Froeskuffen har spurgt, hvorfor jeg hedder CuginaK - det lover jeg at fortælle en anden dag :)

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...