Sommer minder fra Sofiero

I starten af august brugte vi en dag i Sverige, hvor vi besøgte bl.a. Sofiero for første, men absolut ikke sidste, gang. Som 'jyde-tvangsfordret-med-tysk-fjernsyn', så har jeg, siden jeg bosatte mig på den anden side af Storebælt, været lidt fascineret af det svenske sprog. 

Er det f.eks. ikke smukt at kalde denne for 'Kolibri mynta'? Agastache 'Apricot Sprite'. Den stod i Sofiero blomster & trädgårdshandel, farvekombinationen med lilla og orange ramte mig lige i maven - og så man jo handle, hvis man kan....

Nu kommer en række billeder fra parken - mest collager dog.....

Skulptur til eftertanke - hvis man har lyst.....

Duftende, gule liljer, så mange at duften - næsten - var for meget. Næsten....

Tallerkensmækker i store mængder. Hvorfor ikke - smukt, synes jeg, hvem der bare havde en lang grussti.....

Det var netop blevet dahlia tid, så der var mange - men dog ikke så mange forskellige. 

Rhododendron, de er også i parken i rå mængder, her er nogle af de mindre, men med interessante blade (og ikke 'nippede blomster). Det har jeg jo lært at kigge efter, så der blev naturligvis sendt en tanke til Samsø.

Dette bed beundrede jeg længe, det er svært at yde det retfærdighed på et billede, taget i fuld sol osv. det skal opleves, som alt det andet.

Æbletræ, som hækplante i køkkenhaven - naturligvis.

Bare fordi, suk....

Og collage med staudebede, som de så ud i starten af august.

Vi var utrolig heldige med vejret, vi kørte i regn, lyn og torden mellem Malmø og Helsingborg, heldigvis i rigtig retning - og da vi kom  hjem havde vi fået 25 mm regn lige her - det første i over en måned. Fin, og heldig, planlægning.

Pennisetum glaucum Purple Majesty

I efteråret lovede jeg Ulla/Frk Anemone at vise Pennisetum glaucum Purple Majesty, som jeg forsøgte mig med at så i 2013. Problemet er bare at jeg ikke rigtigt har nogle gode billeder - men her er dem jeg har. Bladene ser meget grønne ud på mine billeder, det er lidt ærgerligt, for de er faktisk meget mørke, kun nye blade er grønne.

Sådan så de ud i august. Som det kan ses, får de en slags kolber, som står opret, mens bladene falder ud til siderne. På dette tidspunkt er de første kolber klippet af og planten er igang med at sætte nye. Der står to planter i denne krukke, som er pænt stor, i bunden har jeg sat lidt kløver (og hurra, hvor er trillebøren i baggrunden fin...:)

Her er vi i starten af april, hvor jeg prikler. Pennisetum er de lange, tynde græsstrå - helt ærligt troede jeg ikke rigtigt på dem på dette tidspunkt, men forsøgte alligevel. De blev efterfølgende sat i drivhuset og stod der til frosten forsvandt og det blev lunt.

De næste billeder jeg har, er fra midten af juli, hvor de er omkring en halv meter høje, lidt mere måske. De var stadig tynde og slatne, dag jeg plantede dem ud i juni, de havde stået i et hjørne i drivhuset, blevet lidt usselt behandlet og var ikke vokset ret meget. Men det gik stærkt da de først kom ud i solen.

Jeg satte to ud i samme krukke, for, som nævnt, jeg regnede ikke med at de ville trives - men det gjorde de. Så kan man lide dem, så skal man ikke holde sig tilbage, når det lykkedes mig, med min indsats, så kan alle.

Der er mange flere billeder, hvis man googler Pennisetum glaucum Purple Majesty. 

Gemmer du også propperne...?

Sådan så morgenhimlen ud her i morges... 

...10 sekunder efter jeg tog billedet var himmelen grå og det regnede....og regnede... 

Propperne? Ja, jeg gemmer dem nemlig, jeg har bare aldrig fundet ud af, hvad jeg skulle bruge dem til. Det ved jeg nu, efter Lises indlæg på den første dag i 2014. 

Lises blog hedder, som det ses, BeautyBlog, der er mange beauty-indspark at hente, også for os havemennsker. Vi skal jo passe (på) vores hud, når vi er derude i så mange timer (jeg linker blot af lyst til at dele).

Ideen med propperne stammer oprindelig fra http://www.upcyclethat.com/cork-planters/. Der er mange andre sjove ideer til genbrug i bl.a. haven. 

Tilbage til regnen og mørket i dag - og den smukke morgensol. Lige nu er det om at holde fast i drømmene - og jo, jeg er vist for gammel, men de to her, Nik og Jay, de krænger sig ind i mit musikhjerte, fordi de beskriver netop dette, at holde fast i drømmene, så fint i deres 'Forstadsdrømme'. 

Det er lige meget hvad dagen bringer, lige meget hvor rejsen ender

Bare jeg har drømmene med mig, så' det okay, okay

Det er lige meget hvad dagen bringer, for hele verden venter

Bare jeg har drømmene med mig

( - så kan vi altid tage en snak om nogle af deres andre tekster, men lige her, der rammer de plet. For mig.)