Sider

Viser opslag med etiketten Frost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frost. Vis alle opslag

fredag den 6. februar 2015

Lyse nætter er (næsten) tilbage....

Nu kommer fuglene igen  - og lyset vælter pludselig ind 
det kommer gennem gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage

Jeg ved godt at det er lige tidligt nok, men lyset vender lige så stille tilbage til os nu. Kolde nætter, men også flotte og solskinsfyldte dage. Så jeg kan faktisk godt tillade lidt sne og kulde i februar - med solskin, sagde hun. 

Billeder fra i morges (06.02.2015)

Fuglene hygger sig udenfor mit vindue - for det meste kan de enes

Billeder fra i søndags
Dianthus "Monksilver Black" og Malva moschata. Jeg håber de hygger sig under sneen, hvis ikke, så har jeg i det mindste set de var der. 

Alt hvad der rørte sig blev gemt, da du var rejst var det så nemt 
men hjertet ved godt hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig 
du er tilbage, du er hos mig, du er tilbage, med varme dage, du er hos mig 

Det er naturligvis Albertes skønne sang, jeg citerer - jeg er dog også ret vild med den i NOAHs fortolkning.




søndag den 4. januar 2015

Jeg dvæler et øjeblik...

...endnu ved julens sne og frost. Vi fik en (hel) del af begge, men kunne heldigvis bare læne os tilbage og nyde smukke Moder Natur.


Som her, hvor sneen ligger på Kæmpe skælhoved/Cephalaria gigantea, heldigvis havde jeg ikke klippet dem ned.


...på Purpursolhat/Echinacea


...og her formet som en yndig lille ankelstøvle.


Jeg er lidt på halen af at der kunne komme så meget sne, der så forsvandt ligeså hurtigt.


Uanset kulden blev der badet på livet løs....


...ham her holdt øje, men heldigvis ikke med fuglene i vores have.


En anden udsigt, det har helt sikkert været en utrolig smuk tur over et sneklædt landskab.


Birketræet var så fint 2. juledag, med tusindvis af små diamanter - det er svært at fange med kameraet.

Nu er sneen væk, solen skinner mens det blæser lystigt. Der er masser af forårstegn derude, men det er måske slet ikke så ekstraordinært her. Jeg kan i hvert fald se at jeg i december 2011 havde krokus på vej.


Et lidt forsinket Godt Nytår

fredag den 18. november 2011

Kære søde, smukke vintersol

Jeg savner dig virkelig meget, kommer du snart på besøg igen? Du skal vide, at selv om jeg måske ikke altid husker at takke dig, endda ind imellem trækker persiennen ned eller tager en hat på, for at dække for dine stråler, så er jeg uendelig taknemmelig for hvert et minut du varmer min krop og oplader min sjæl.



Måske vil nogle af dine stråler også efterlade lidt energi i min lille solcelle-lyskæde, der er proppet ind i lanternen. Jeg ved godt at jeg beder dig om meget i dag, men du må tro mig, når jeg siger at det er et lys i mørket hver eneste dag, det lykkes.

Jeg håber, du har lyst til at besøge vores have i weekenden. Så lover jeg til gengæld at forlade den varme seng og gå ud for at nyde Frøken Frost's visit, ligesom i sidste weekend.







Kærlig hilsen Anne Mette

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...