Plantemarked - Geranium Maderense

Et hurtigt lille indlæg primært for at oplyse at vi desværre ikke har en stand på Lyngby Plantemarked på søndag 26.4. Vi fik udsolgt sidste efterår og har været nødt til at prioritere anderledes her i foråret end at få pottet et udvalg op i tide.

Afhængig af vejret (DMI siger regn) så kommer vi derud som besøgende, men altså uden 'Blogger træfpunkt' denne gang. Vi satser på at være med igen med stand til efteråret, den 28. september 2015 kl. 10 – 13.

Denne 'lille' sag, Geranium Maderense, købte jeg i Lyngby i foråret 2013 hos en mand, der selv havde haft frø med hjem fra Madeira. Den måler nu på den gode side af 1 meter i højden og mindst en halv meter i omkreds. Den har opholdt sig i drivhuset (frostfrit) i de vintrene (spørg lige om det har været lidt besværligt...for Michael), men i år har den så endelig tænkt blomstre og jeg glæder mig så meget. Derefter dør den desværre. Jeg har heldigvis nye i pipeline, de er hvide og hvis jeg er heldig, kommer der blomst i dem næste år (eller året efter...). Jeg har normalt ikke et tålmodigt menneske, men det skader jo ikke at forsøge at forbedre netop den færdighed.

Et par billeder fra de sidste dage her i haven



Scilla bifolia, som jeg faktisk bedst kan lide i netop denne fase. Men bierne elsker jo når de er sprunget helt ud.

Og bierne, ja dem har vi jo brug for her, til bestøvning af ferskentræet, der netop er begyndt at blomstre. 

Lathyrus Vernus

Clematis Pixie

I påsken fik vi et hurtigt gensyn med Vesterhavet

Snoren er stram for ellers er Frede helt klar til at hoppe i bølgen blå, men han måtte nøjes med at dyppe poterne (og halen, ørerne maven....)

En bro der drukner, dyr, sol og sne...

De sidste 2 weekender har været meget forskellige her, de har heldigvis begge været fyldt med solskin, den ene uden spor af sne, den anden fyldt med det.

Først billeder fra den netop forgangne weekend. Vores lillebitte snemand (potte-hatten er fra en miniplante) lørdag, i går kom Frk. Frost forbi, så var der ikke meget tilbage. 

Vores = Michaels værk, jeg nød bare synet

Frede elsker! sne, han glemmer alt om alder og diverse seniorproblemer. Så hviler vi bagefter, livskvaliteten betyder jo også noget for en hund. 

Vi gik en tur om en (lille) sø i nærheden i går, kombinationen af 5-10 cm sne og solskin, det er da noget af det smukkeste (hvis vi ser bort fra forår, sommer og efterår). 

Moder natur er en fantastisk kunstner, der var de smukkeste mønster i isen.

Vi var så heldige at 4 grågæs, der ellers lå og nød solen, pludselig blev uvenner og Michael nåede præcis at fange de tre (så dette er hans billede). Må man glædes lidt over andres skænderier....lidt...

Flodhest alarm!!

Det havde vi altså ikke hørt noget om på forhånd, kan du se den?? Min fantasi er måske nok lidt livlig, men Michael kan også se den (efter lidt vejledning). Lige der, på vej ud at bade lidt i et vandhul....

For lige at vise kontrasten til weekenden før, så er disse billeder fra 17.01.2015, hvor vi kørte en tur til Ledreborg Slot.

Den dag skinnede solen også fra en skyfri himmel, men der var ingen sne. Det er da et smukt slot, måske nogen har Ledreborg Rosen. 

Vi forstyrrede vist lidt - så vi vendte om igen.

Der er 'forstørrede pytter' så mange steder heromkring (som sikkert også mange andre steder). Fuglene nyder det, men puh hvor er jorden våd. I dag smelter sneen fra weekenden og det regner ned ovenfra, jeg håber haven klarer at optage alt det vand. Tænk for et halvt år siden sukkede vi i tørken.....

Det bro viser ret tydeligt udfordringerne, husk lige din waders.....

Det handlede ikke meget om have, så her kommer lige en lille buket ranunkler. De holdt ikke så længe i vasen, hovederne holder til gengæld længere i en et fad med vand. 

Banker rusten af....

Også i dag forhindrer skyerne solen i at bryde igennem her ca. midt på Sjælland. Det er godt nok mildt, men nu vælger jeg at forsøge mig med et lille indlæg, om jeg mon kan huske det. Billederne er fra de sidste par uger.

Jeg synes græsserne er utrolig flotte i år, min yndling i egen have er denne, Elefantgræs - Miscanthus sinensis ’Malepartus’

Det er farligt at bruge ordet 'yndling', det dækker efterhånden de fleste planter i vores have, men skal jeg komme med en som har taget mig med storm, så er det denne Hamp-Stokrose/Althaea cannabina, som er noget så yndig med sine små blomster. Og de blomstrer meget, meget længe - topkarakter hos mig.

Og en, der har vokset sig større i år Walisisk Seline/Selinum tenuifolium sammen med Purpursolhat/Echinacea 'Magnus'. 

Hele sommeren går jeg og kigger på denne aster, tænker, ah, står de nu rigtigt, men så springer de ud, Aster ericoides 'Pink Star' - og så står de jo lige der hvor de skal.

Man kan da heller ikke sætte rionet op uden at BZ'erne straks er der...

...og det er ekstra bekvemt lige at kunne tage et lille bad efterfølgende (se ham til højre,  han er meget våd). Nabo katten har præsteret at gå ovenpå hækken for at kommer derhen. Men så var det at han så mit ansigt i vinduet, væk var han. Jeg gør ham ikke noget, han ved bare godt at han ikke er så populær, når han jagter mine småfugle. De var jo i øvrigt langt væk, da han fik sig listet tæt nok på. 

Og så er der jo lige ham her, Frede, han må lige med...

Vi har fået en ny beboer i haven i sensommeren. Det virker som om hr. pindsvin har accepteret os, huset med mad/vand og har slået sig ned for vinteren. 

Hund og pindsvin er ikke altid en god kombination, men det finder vi ud af at løse i mørket. Frede er mest af alt bange for hr. pindsvin, der siger mærkelige lyde. Så han får en snor på og luftet et andet sted, så freden er sikret.

Vil du med....

...Frede og undertegnede på en lille havevandring i det bed, hvor vi har de  mørke planter? De fleste i hvert fald, alt er jo aldrig 100% i denne have, så der står også mørke andre steder.

Først tjekker vi lige om Overgartnerens roser er sprunget ud. Og nej, det er de ikke endnu, men Abraham Darby her er da på vej. Det er nok svært at se, men der en lille sti. På dette billede kan man se Heuchera og en lav Hjortetrøst. Desværre har vi mistet vores mørke hjortetrøst, Eupatoruim 'Chocolate' denne vinter - vi kan i hvert fald ikke finde den....

Bjergknopurt, Centaurea montana Jordy fylder godt og snor sig ind i vores, stadig ret klejne, mørke hyld, Black lace. Allium atropurpureum er uundværlig for mig, men det er de fleste allium nu. Derinde er også 'Black Peony' i fuld firspring. Hvert år siger vi, til næste år gider vi dem ikke. Når det så bliver forår, så nænner vi ikke fjerne dem, for de er jo så fine....

Så fandt vi pæonen Buckeye Belle (meget rød på dette billede i solen), som hygger sig i armene parykbusken. Surbær, Aronia og Hjortetrøst blander sig. Man kan vist også lige ane Sølvlys, Cimicifuga ramosa 'Pink spire' og rosen "Crown Princess Margareta".

Lidt for langt inde, og nede, i bedet fandt vi et af forårskøbene, Potentilla fra Tibet, den må vi have tættere på stien. Sådan lærer vi nyt hele tiden.

Det var, hvad jeg nåede at tage billeder af dette bed, det er svært at tage et oversigtsbillede, i hvert fald for mig, men måske kan jeg tale Overgartneren til at bruge en stige en dag.

I får lige endnu en udsprunget pæon. Vi 'arvede' to store planter for at grave dem op, så de blev delt og blomstrer for alvor i år. Jeg skyder på Fesitva Maxima på denne, så det er en god, 'gammel' kending. 

Nu stoppede regning på midtsjælland, 16mm siger måleren og jeg synes jeg kan se ukrudtet allerede er vokset.....Men der er nu også endnu en pæon, der er sprunget ud.

Peonia torta e perché CuginaK?

Akut Pæonitis udbrud... og så bare 8 dage før juleaften, tænk at det smitter hele vejen fra Samsø. Jeg ønsker mig altid liiiige en enkelt pæon mere, men når jeg så skal vælge, så kan jeg ikke, det er umuligt. Slet ikke, hvis jeg står i Ledreborg slotspark eller i Pæonhaven i Tingerup, som jeg bor rimeligt tæt på. Måske det bliver i 2012?

Nu griber jeg i stedet straks chancen for et link til nogle lidt anderledes pæonbilleder. Jeg er ret vild med Nicoletta Bellettis version - smag og behag er jo forskellig.

Lånt på bellettinicoletta.it

Hjemmesider viser jo aldrig det 'retfærdige' billede, men se nu her, hvad hun også kan....på samme måde, som billederne er bygget op....

Mums, der er ikke noget som italienske kager (igen, efter min smag). Hvis I på hjemmesiden støder på ham her, ja så hænger han (naturligvis) i vores stue. Nå, synes du Frede fylder lidt rigeligt hos os - ja måske, men vi kunne ikke bare gå forbi, den dag i Parma :)

Og når vi nu er ved Italien. Frøskuffen spurgte for lidt tid siden, hvorfor jeg hedder CuginaK. Her kommer så den sindsoprivende (og ret kedelige) historie om det. 

For nej, Fru Friis, jeg har godt nok maaaange fætre og kusiner og endda en i Kolding - men det har ikke noget med det at gøre. Jeg betragter mig dog som en eller anden form for havekusine til jer alle....

Til gengæld er Ulla inde på noget rigtigt. Nemlig Italien, som ligger mit/vores hjerte(r) meget nær. Primært den del, der ligger nord for Firenze. Parma, Bologna, Padova, Modena, Torino, Milano osv. Åh, jeg savner....

Da jeg oprettede min blog-profil, i første omgang for lettere at kunne følge med i alle jeres blogs, ja så skulle jeg jo finde på et navn. Nogenlunde samtidigt havde jeg haft en par 'snakke' med Zia Verde (også kendt som Tante Grøn) om italienske (botaniske) haver i kommentarsporet på Claus Dalbys blog. 

Så var der ikke så langt fra tanke til handling - og CuginaK var født. Cugina=italiensk for kusine - K er forbogstavet på mit efternavn.

Hvis dette bliver mit sidste indlæg inden jul - og det gør det nok (8 dage Mulle, 8 dage) så GLÆDELIG JUL alle sammen. Og TAK for et forrygende 2011, hold da op, hvor har det givet mig mange gode oplevelser!


Buon Natale

Sukkenes dag

Uagtet en del protester, så 'slagtede' gemalen i dag mit elskede artiskokbed - ind imellem er der kort fra tanke til handling. De har nu heller ikke været så begejstrede for den sidste tids regn og kulde - og vi har jo heldigvis allerede spist en masse fra bedet.

Jeg reddede dog lige til aftenens hvide pizza - og et par af de største til vasen. Desværre blev det mørkt, før jeg fik taget billeder.

Frede stod for dagens andet suk. Det er altid dejligt bagefter (så vanker der jo også altid en ekstra godbid), men der er ikke vuffende begejstring, når bruseren kalder. Derfor var han heller ikke oplagt til at stå stille og smile.

Her vogter jeg

Faktisk var det mere: Gider du snart stoppe med det kamera..... 

Hvordan får jeg slået hul igen...

Jeg har kredset om min blog i flere dage nu. Uge 26 var så fyldt med skønne, vidunderlige indtryk, men jeg har ret svært ved at få dem formuleret her i min dagbog. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Måske bare fra den ene ende?

Vi var så enormt heldige at få lov til at besøge Claus Dalbys have den 26.6. En dejlig dag, i en dejlig have, med mulighed for at hilse på en masse dejlige, søde mennesker (ingen nævnt, ingen glemt).

Vi benyttede besøget til at holde lidt ferie i Aarhus - ja faktisk blev vi en dag ekstra fordi vejrguderne i den grad var med os. Vi boede i nærheden af Marselisborg, Mindeparken, stranden og Sculpture by the Sea. Det var fantastisk, vi var meget, meget heldige og satte meget, meget pris på det (gør vi stadig).

Derudover nåede vi besøge regnbuen på Aros, fantastisk. Botanisk Have, Den Gamle By. 'Hilse' på dronningen 2 gange (3 for nogles vedkommende). At spise hos "Slap af" (TAK til Ungersvenden, det var helt fantastisk!).

Ugen sluttede med en hjemkomst til en have i voldsom 'vækst' og en 40-års fødselsdag på Bakken.

Mandag tilbage på arbejde i endnu nogle uger, før den 'rigtige' sommerferie starter.

Nu skal det være, jeg starter ved starten. Til jer der følger med, tilgiv mig, at de næste indlæg fra mig, vil kredse sig om Aarhus og omegn.

Frede var, naturligvis, med os på ferie. Frede eeeeeelsker vand. For enden af græsset var en stejl skrænt - og så var vandet lige der. Det duftede og man var nødt til at ligge med snuden i døren og sove.....

 

Nu bliver samtlige græs-skrænter tjekket ud, tænk nu hvis....

Det er altså også en dejlig strand.....

Men lidt upraktisk med lang pels, når man elsker at boltre sig på stranden. Så 'fuld badning' må man kun på aftalte tidspunkter.

I aften gik vi så alligevel en anden vej

Frede og jeg altså. Grøftekanten er fyldt med skønne, blomstrende græsser, margueritter - og par andre blomster, hvor jeg ikke er helt sikker på navnet. Og jeg ved godt, at jeg ikke er god til at komponere buketter (det der med tålmodighed) - men jeg er simpelthen så glad for min onsdag-aften-grøftekants-buket.

Frede? Jamen han guffede det lækreste, friske grønne græs, mens jeg plukkede - meget tålmodigt denne gang, nød vist, i fulde drag, at der var god tid.

Præcis som vi nåede matriklen, så startede den milde sommerregn. Ahh, vi trængte - men nu venligst ikke skybrud, tak. 

Nu vil jeg kigge på billeder fra en dejlig i aften i går, så lige om lidt......

Han siger....

...at han også gerne vil med i min dagbog. Så, may I present: Frede

Der er mange ord at knytte, men de vigtigste er kærlig, morsom, lærenem (både godt, nå ja, nogle gang skidt, men hvem har mon skylden?), B-hund, sovetryne, legesyg, lidt doven, med på den værste eller øh lidt forsigtig (afhænger af humøret), stædig, dobbelt-sød. Og meget andet.

Derudover eeeeelsker han pasta, parmasanost, parmaskinke, kødsovs, fisk, peberfrugt, agurk, gulerødder, tomater (nå nej, den ene ting, han ikke kan udstå) - og is. Eller måske nærmere, alt pånær tomater. Men, man skal jo passe på vægten.
Han holder meget af at opleve nye ting, shopping er f.eks. en stor favorit. Helst de dyre butikker. Eller en tur på stranden, skoven osv.

I dag lokkede han mig med på en dejlig lang gåtur, når vejret nu hverken kunne bestemme sig for sol eller regn. Der er så mange dejlige dufte.Og smukke mælkebøtter (Berit fra Irishaven har lært mig at de hedder) Følfod. Kæmpe stenbræk er også på vej i grøftekanten.

Masser af følfod - på lidt afstand.

Og en enkelt, lidt tættere på