Først tjekker vi lige om Overgartnerens roser er sprunget ud. Og nej, det er de ikke endnu, men Abraham Darby her er da på vej. Det er nok svært at se, men der en lille sti. På dette billede kan man se Heuchera og en lav Hjortetrøst. Desværre har vi mistet vores mørke hjortetrøst, Eupatoruim 'Chocolate' denne vinter - vi kan i hvert fald ikke finde den....
Bjergknopurt, Centaurea montana Jordy fylder godt og snor sig ind i vores, stadig ret klejne, mørke hyld, Black lace. Allium atropurpureum er uundværlig for mig, men det er de fleste allium nu. Derinde er også 'Black Peony' i fuld firspring. Hvert år siger vi, til næste år gider vi dem ikke. Når det så bliver forår, så nænner vi ikke fjerne dem, for de er jo så fine....
Så fandt vi pæonen Buckeye Belle (meget rød på dette billede i solen), som hygger sig i armene parykbusken. Surbær, Aronia og Hjortetrøst blander sig. Man kan vist også lige ane Sølvlys, Cimicifuga ramosa 'Pink spire' og rosen "Crown Princess Margareta".
Det var, hvad jeg nåede at tage billeder af dette bed, det er svært at tage et oversigtsbillede, i hvert fald for mig, men måske kan jeg tale Overgartneren til at bruge en stige en dag.
I får lige endnu en udsprunget pæon. Vi 'arvede' to store planter for at grave dem op, så de blev delt og blomstrer for alvor i år. Jeg skyder på Fesitva Maxima på denne, så det er en god, 'gammel' kending.
Nu stoppede regning på midtsjælland, 16mm siger måleren og jeg synes jeg kan se ukrudtet allerede er vokset.....Men der er nu også endnu en pæon, der er sprunget ud.