Godt nytår til jer alle sammen - her 9 dage inde i 2012. Jeg håber I alle er kommet godt ind i 2012.
Jeg holder en lille blogpause - men satser på at vende tilbage snart, så skal jeg nok tage revanche og få kommenteret en masse hos jer alle sammen.
Vi ses snart.
mandag den 9. januar 2012
fredag den 16. december 2011
Peonia torta e perché CuginaK?
Akut Pæonitis udbrud... og så bare 8 dage før juleaften, tænk at det smitter hele vejen fra Samsø. Jeg ønsker mig altid liiiige en enkelt pæon mere, men når jeg så skal vælge, så kan jeg ikke, det er umuligt. Slet ikke, hvis jeg står i Ledreborg slotspark eller i Pæonhaven i Tingerup, som jeg bor rimeligt tæt på. Måske det bliver i 2012?
Nu griber jeg i stedet straks chancen for et link til nogle lidt anderledes pæonbilleder. Jeg er ret vild med Nicoletta Bellettis version - smag og behag er jo forskellig.
Hjemmesider viser jo aldrig det 'retfærdige' billede, men se nu her, hvad hun også kan....på samme måde, som billederne er bygget op....
Mums, der er ikke noget som italienske kager (igen, efter min smag). Hvis I på hjemmesiden støder på ham her, ja så hænger han (naturligvis) i vores stue. Nå, synes du Frede fylder lidt rigeligt hos os - ja måske, men vi kunne ikke bare gå forbi, den dag i Parma :)
Og når vi nu er ved Italien. Frøskuffen spurgte for lidt tid siden, hvorfor jeg hedder CuginaK. Her kommer så den sindsoprivende (og ret kedelige) historie om det.
For nej, Fru Friis, jeg har godt nok maaaange fætre og kusiner og endda en i Kolding - men det har ikke noget med det at gøre. Jeg betragter mig dog som en eller anden form for havekusine til jer alle....
Til gengæld er Ulla inde på noget rigtigt. Nemlig Italien, som ligger mit/vores hjerte(r) meget nær. Primært den del, der ligger nord for Firenze. Parma, Bologna, Padova, Modena, Torino, Milano osv. Åh, jeg savner....
Da jeg oprettede min blog-profil, i første omgang for lettere at kunne følge med i alle jeres blogs, ja så skulle jeg jo finde på et navn. Nogenlunde samtidigt havde jeg haft en par 'snakke' med Zia Verde (også kendt som Tante Grøn) om italienske (botaniske) haver i kommentarsporet på Claus Dalbys blog.
Så var der ikke så langt fra tanke til handling - og CuginaK var født. Cugina=italiensk for kusine - K er forbogstavet på mit efternavn.
Hvis dette bliver mit sidste indlæg inden jul - og det gør det nok (8 dage Mulle, 8 dage) så GLÆDELIG JUL alle sammen. Og TAK for et forrygende 2011, hold da op, hvor har det givet mig mange gode oplevelser!
Buon Natale
Nu griber jeg i stedet straks chancen for et link til nogle lidt anderledes pæonbilleder. Jeg er ret vild med Nicoletta Bellettis version - smag og behag er jo forskellig.
![]() |
| Lånt på bellettinicoletta.it |
Mums, der er ikke noget som italienske kager (igen, efter min smag). Hvis I på hjemmesiden støder på ham her, ja så hænger han (naturligvis) i vores stue. Nå, synes du Frede fylder lidt rigeligt hos os - ja måske, men vi kunne ikke bare gå forbi, den dag i Parma :)
Og når vi nu er ved Italien. Frøskuffen spurgte for lidt tid siden, hvorfor jeg hedder CuginaK. Her kommer så den sindsoprivende (og ret kedelige) historie om det.
For nej, Fru Friis, jeg har godt nok maaaange fætre og kusiner og endda en i Kolding - men det har ikke noget med det at gøre. Jeg betragter mig dog som en eller anden form for havekusine til jer alle....
Til gengæld er Ulla inde på noget rigtigt. Nemlig Italien, som ligger mit/vores hjerte(r) meget nær. Primært den del, der ligger nord for Firenze. Parma, Bologna, Padova, Modena, Torino, Milano osv. Åh, jeg savner....
Da jeg oprettede min blog-profil, i første omgang for lettere at kunne følge med i alle jeres blogs, ja så skulle jeg jo finde på et navn. Nogenlunde samtidigt havde jeg haft en par 'snakke' med Zia Verde (også kendt som Tante Grøn) om italienske (botaniske) haver i kommentarsporet på Claus Dalbys blog.
Så var der ikke så langt fra tanke til handling - og CuginaK var født. Cugina=italiensk for kusine - K er forbogstavet på mit efternavn.
Hvis dette bliver mit sidste indlæg inden jul - og det gør det nok (8 dage Mulle, 8 dage) så GLÆDELIG JUL alle sammen. Og TAK for et forrygende 2011, hold da op, hvor har det givet mig mange gode oplevelser!
Buon Natale
Etiketter:
CuginaK,
Frede,
Italien,
Ledreborg slot,
Pæon,
Pæoneksperten
onsdag den 7. december 2011
Krokus til jul måske?
Jeg håber de klarer den, hvis der kommer sne og frost nu... Alle vores små krokus, der står langs hækken ved fortorvet, de står nærmest klar til at springe ud.
Når jeg går forbi, har jeg har svært ved at forstå at det snart er jul - og ikke forår. Vi skal stadig liiiiiige igennem vinteren.
Faktisk er der er en del forårsløg, der spirer rundt omkring her i haven, men dog ikke helt så langt fremme som disse krokus. Jeg forsøger at lukke øjnene og håber det bedste. For de små krokus - og for mig :)
mandag den 5. december 2011
Det sørme, det sandt, Lakrids pebernødder.....
Det kommer bag på mig hvert eneste år - der er kun 24 dage fra 1. december til juleaften. De første 5 dage er nu, næsten, forbi, ups. Heldigvis bliver det juleaften uanset hvor meget man når inden.....
Det eneste vi absolut skal nå her i huset (udover gaver til børn i familien), er at bage brune kager og pebernødder...
Årets brune kager skal være klar til gemalens fødselsdag d. 29.11 (tak til svigermor for den tradition).... Tjek! Første portion var spist inden fotografen nåede i køkkenet...der ligger heldigvis et par ruller i fryseren.
Et par teskefuldt lakridspulver (jeg brugte Lakrids by Johan Bülow) og ellers den gode, gamle pebernødder fra Kardemomme by opskrift.
Resultatet. Johh, de smager dejligt. Men her i huset siger vi nok lidt nahhh. Pebernødder skal være som pebernødder er - og så spiser vi (meget) gerne Lakrids'en for sig selv.
PS: Froeskuffen har spurgt, hvorfor jeg hedder CuginaK - det lover jeg at fortælle en anden dag :)
Det eneste vi absolut skal nå her i huset (udover gaver til børn i familien), er at bage brune kager og pebernødder...
Årets brune kager skal være klar til gemalens fødselsdag d. 29.11 (tak til svigermor for den tradition).... Tjek! Første portion var spist inden fotografen nåede i køkkenet...der ligger heldigvis et par ruller i fryseren.
| Desværre, kameraet var stillet på makro, øv |
I torsdags var vi hos tandlægen og for at gøre den tur lidt spændende, tog vi en tur i Torvehallerne i Kbh efterfølgende. Hvad mener jeg om dem? Hmm, lidt både og. Det minder lidt om lignende steder i Italien - og så alligevel slet ikke. Men man spiser godt hos Gorms.
Nå men jeg blev i hvert fald inspireret til at kaste mig ud i en ny udgave af pebernødderne - lakridspebernødder....
| Stadig makro, øv, øv |
Et par teskefuldt lakridspulver (jeg brugte Lakrids by Johan Bülow) og ellers den gode, gamle pebernødder fra Kardemomme by opskrift.
Resultatet. Johh, de smager dejligt. Men her i huset siger vi nok lidt nahhh. Pebernødder skal være som pebernødder er - og så spiser vi (meget) gerne Lakrids'en for sig selv.
PS: Froeskuffen har spurgt, hvorfor jeg hedder CuginaK - det lover jeg at fortælle en anden dag :)
torsdag den 24. november 2011
Gul(d) og grønne moshjerter.....(update)
I år besluttede vi at lave om på det bed, som ligger mellem vores carport og døren til huset. Det har i flere år været ekstremt kedeligt, rodet og rigtigt øv - og det er da ærgerligt, når man nu går forbi næsten hver dag. Til gengæld ser vi det ikke inde fra huset, så jeg tror på den måde, det var et meget almindelig forhave-bed.
Et af de store ønsker var en busk, der blomstrer om vinteren, så man kan blive lidt opmuntret. Jeg havde faktisk allerede forelsket mig i Troldnød og da resten af bedet er holdt i gule farver, så skulle det naturligvis være en af de gule.
Det blev derfor Hamamelis intermedia 'Arnold Promise'. Jeg har læst at de skulle være dyre, det var denne nu ikke. Uanset, så er det altid lidt spændende om det går godt. Heldigvis ser det sådan ud, for henover sommeren har busken udviklet mange skønne blomster-knopper. Og som man kan se, er den allerede, så småt, begyndt at vise sine farver. Heldigvis dog kun denne ene knop, for det er stadig lidt tidligt, jeg glæder mig til at den lyser op derude om et par måneder.
Og så lidt pral.... Haveblog-universet har pustet til min lyst til at pusle med mos, gran m.v., det har ellers længe ligget i dvale. Herligt! Tak! Så mangler jeg 'blot' tålmodighed - sig til, hvis du kender et sted....
Det går så ud over jer, der har vovet jer herind, beklager. Jeg så dette hjerte, lavet af mos/birke-grene på torvet i Roskilde i forrige weekend. Tænkte, sådan et kan jeg da selv lige bikse sammen. Det er ikke så perfekt, men det var faktisk lettere end frygtet, så lidt mere tålmodighed.... Indtil videre hænger det her.
Man ved aldrig, måske bliver jeg ligefrem jule-pynte-glad også....
- Lav mos-hjerte - mit er lavet af ren mos, så det er fast, bundet lidt på tværs med binde-ståltråd. Bare så det holder sammen og er lidt fast. Mit hjerte er ca. 18-20 cm på det bredeste sted på tværs. Det kan man regulere. Det skal ikke være tykt, mit er vel 3-4 cm.
- Flet birke-ris (tak Vivi, for det hedder de jo), jeg brugte 3-5 pr. side. Pil små grene væk, hvis de stritter forkert. Rul derefter grenene lidt ind i hinanden, så det ser tilfældigt ud og bind med binde-ståltråd omkring dem, så du får en samlet løs gren. Bind i den længde, der skal bruges for at nå rundt om den ene side af hjertet, lad resten af risene være løse. Derefter på samme måde til den anden side. Forsøg at gerne at forme en smule ift rundingerne i hjertets hjørne, det behøver ikke være præcist.
- Så samles de 2 birke-ris. Top-enderne, de bundne, lægges 'ryg-mod-ryg' og snurres fast sammen. Det må højst fylde ½ cm.
- Med start i hjertes øverste dybe spids, hvor den samlede spids placeres så den peger nedad. Derefter formes de flettede birke-ris rundt om mos-hjertet. Når birke-ris mødes ved nederste spids i hjertet, så samles med ståltråd. Det kan være en fordel at være 2 til præcis denne del, men ikke nødvendigt.
- Resten af birke-ris hænger bare løst under hjertet.
- Jeg samlede birke-ris stramt om mos-hjertet og havde ikke brug for at sætte det yderlige fast, man kan endda vifte med det og det sidder stadig fast. Ellers kan man måske bruge noget stærkere ståltråd, som man laver små 'hårnåle' af og sætter ind fra siden?
Tada - så er det klaret. God fornøjelse. Men sig til, hvis der stadig er problemer, ok?
mandag den 21. november 2011
Tada....og vinderne er....
Så blev kl. 18 (+ lidt mere, beklager, men aftensmaden blev lige serveret) og min give-away lukkede for deltagelse.
Jeg valgte at tage 2 skåle frem og i hver kom en lille seddel med navnet på jer, der ønskede at deltage i hver af lodtrækningerne. Gemalen meldte sig (næsten) frivilligt til at være lykkens pamjulefis.
Jeg var vist mere spændt end nogen af jer måtte være.... Jeg ville ønske at I alle sammen havde vundet, for I er alle skønne, dejlige blogvenner! Både jer, der deltog og jer der ikke var med. Jeg er uendelig taknemmelig for at have fundet vej til denne fantastiske have-blogverden. Nå, ikke mere snak.
Tillykke begge to - og igen, tak til alle I der deltog. Og til jer, der bidrog med en holdning til give-away's, det var godt at få 'talt' lidt om det.
Lisbeth, vil du sende mig din email-adresse, som jeg så sender videre til kontaktpersonen?
Fru Friis (tænk, jeg kan simpelthen ikke huske om jeg kender dit navn :), vil du sende mig din adresse, så sender jeg fluks lydbogen til dig.
PS: Jer, der ikke vandt i lydbogs-lodtrækningen, husk at kigge hos DR, lige nu ligger en ny, gratis lydbog og venter (desværre ikke Harry Hole...)
søndag den 20. november 2011
Jeg lytter til TV2
Altså, vejret på TV2. For de lover solskin i min by på onsdag, gør de....
DMI er ikke helt enig. Men hvad ved bønder også om agurkesalat, vel....
Måske ved de dog lidt mere end TV2, for se nu her....
Det så vi ikke meget til, temperaturen var endda endnu højre. Altså....
Det gode er, at ukrudt også vokser også i lunt vejr, tåge og dis (ISÆR på denne matrikel, synes jeg godt nok). Så det bliver ikke populært, hvis planen heller ikke holder onsdag, men vi gror videre på trods.
Tak for alle jeres hilsener, både til mig - og til solen, ikke mindst. På et eller andet tidspunkt, så får vi solens stråler at mærke igen, det ved jeg bare...
Indtil da, så må vi nyde Samsø's sol
Abonner på:
Kommentarer (Atom)






