Rhododendron Linearifolium

Det bliver et kort indlæg fra mig i dag, men jeg vil så gerne vise R. Linearifolium, som indtil nu har stået i drivhuset (frostfrit), men nu er den rullet ud i 'virkeligheden', så vi kan nyde alle de fine blomster. Der er nemlig på ingen måde plads til driveri i det lille drivhus.

Nu håber vi den klarer sig ude, men vi holder naturligvis øje med frosten (men gælder jo ikke kun denne, mon ikke vi alle håber det bedste fra nu af).

Den er vokset en hel del siden den, af flere omveje, endte her i haven.

Jeg har tidligere skrevet at den for engelsk-talende hedder 'Spider Azalea'. Jeg er ikke specielt glad for edderkopper, men når de er lyserøde, som her, så er det faktisk helt ok. 

Er du vimmer mand?

Faktisk ikke et udtryk jeg har brugt så meget, men så kan jeg jo starte nu (eller lade det være med denne ene gang). 

Først lige en tur i drivhuset, for i søndags opdagede jeg at de første blomster på Rhododendron 'Linearifolium' er sprunget ud. I 2014 skrev jeg om det den 23.03, så selv om det kun er enkelte blomster endnu, så er den endnu tidligere i gang i år. Den overvintrer i vores frostfrie drivhus og er nok lidt små-forvirret, men pyt, jeg holder meget af den og her er billeder kære Lisbeth.

(det er den, der var en tur via Samsø, Kolding og Holstebro før den kom til haven her)

Jeg har set at engelsk-talende kalder den 'Spider Azalea', det forstår man jo faktisk godt. 

Udenfor er sneen væk nu (for nu skal jeg nok sige) og det pibler frem.

Blandt andet Cyclamen coum mellem påskeklokkerne (så jeg skal snart fjerne blade)

De første påskeklokker er næsten klar til denne sæson.

Vintergæk (og erantis, som jeg glemte at fotografere).

Jeg er lidt spændt på hvordan det går disse allium, som allerede er 15-20 cm over jorden, men de klarede det sidste år, så mon ikke. 

Det jeg blev mest overrasket over var dog de her røde skud.

Pæon skud, det er kun et par centimeter, skulle vejret skifte, må jeg nok sørge for at dække dem lidt, men altså, de er der!

Der kan stadig nå at komme sne og frost, men ingen kan tage min rundtur og mit forårshumør fra mig. Ikke i dag i hvert fald.....

For tidligt og for sent....

Det er vi nok alle enige om er en udfordring lige nu, hvornår skal man gøre dit og dat? I stedet for at skrive en masse om det, så kommer dugfriske billeder fra haven her.

R. Linearifolium, som kom her til haven sidste år med hjælp af uendelig søde havevenner (historien kan læses her). Jeg er dem begge taknemmelig for deres hjælp - og jeg er vild med denne rhodo, er jeg. Den har stået i drivhuset vinteren over og har måske liiige taget lidt for godt fat på foråret, så den flyttes lidt frem og tilbage. 

Clematis Pixie, som også står i drivhuset om natten, har vist sine første blomster. Jeg kan slet ikke vente, glæder mig til at de alle knopperne springer ud. Der er stor grokraft i den, den fyldte ca. det halve sidste år.

Pixie og Lathyrus vernus herover, er to planter, som for altid vil minde mig om Hanne. 

Blåaks viser så småt sine mørke aks. Sesleria caerulea, tror jeg, uden at være 100% sikker. Den var en bonusplante da vi købte nogle andre græsser hos Overdam Planteskole for nogle år siden. Det var godt ramt, vi er meget glade for den. Hvis man har muligheden vil jeg klart anbefale en tur til Hørsholm sidst på sommeren.

Tulip Concerto blev den tulipan her, i går var denne ene foldet helt ud, i dag holdt den sig dog lukket. Jeg elsker tulipaner og glæder mig som et barn til juleaften.....

Markedsdag - og endelig.....

...kom dagen, hvor min lille, kære R. Linearifolium kom hjem til mig, efter have været i pleje på både Samsø og, via Kolding, i Holstebro. Hos søde og virkelig hjælpsomme plejemødre, jeg er utrolig taknemmelig for jeres hjælp, Lisbeth og Anne Marie.

Den står herinde i midten med de lidt pjuskede blade, sådan skal den være, vil du se den i blomst, så kig her hos Lisbeth. I dag var der marked hos Damholmgaard, hvor Anne Marie kom med sine sjældne træer. Og vi, host jeg, havde lavet en bestilling hjemmefra. 

I kassen står to Hortensia Pinky Winkey og Bretschneideri, Syren Sensation (Tante Grøns bog udløste et akut behov), Deutzia Pink Pon Pon (eller Pom Pom) og Strawberry Fields.  Pon Pon var ellers meldt udsolgt, så det var en meget glad kusine, der fik den gode nyhed, for den var jeg virkelig forelsket i. Deutzia faldt jeg specielt for i Heidis tøsebed.

Men der var jo andre boder, blandet andet en meget entusiastisk hostamand, desværre fik jeg ikke navnet på ham. Så selv om vi har mange, så smitter entusiasme - og der er jo altid plads til et par stykker mere, ikke? 

Vi holdt os dog også i de små, mistede desværre skiltet på den til venstre, den blev købt pga de lidt atypiske blade, den i midten hedder 'Purple passion' og får helt sorte frøstande. Den til højre, 'Diana remembered' får duftende hvide blomster.

Det blev da også til en hosta hos Damholmgaards egen planteskole, 'El nino'. Billedet er lidt misvisende, den er grågrøn med hvid stribe. Og så fandt vi endnu to jakobsstiger til samlingen, Polemonium 'Purple Rain' med mørke blade og 'Brise d'Anjou' med brogede blade.

Og. Så er der det her med min genfundne glæde for pelargonier. Det griber om sig. Igen blev vi mødt af utroligt engagerede mennesker, der virkelig brændte for at fortælle om hver enkelt plante. Den hvidrosa øverst er 'Susan Payne', den under, med 'de nærmest petunia-agtige blomster, er 'Ronssilion' og den sidste, nederst til venstre er fra Mallorca. Det har ikke været muligt at få den identificeret, heller ikke i Holland. Jeg må bestemt reklamere for åben have hos Fuchsiagaarden.

Jeg mødte også Ina, som havde en bod, men vi havde så travlt med at snakke at jeg helt glemte at kigge på, hvad der blev solgt. 

Vi købte også et rustent søm på markedet - og det var hverken af sukker eller jern, men det må få sit helt eget indlæg.

Nå jo, der er jo denne her...

...det er også en eller anden form for rododendron/azalea ting, jeg er sikker på at der findes en, der kan opklare det. Den flyttede ind lang, lang tid før vi overhovedet tænkte på at blive havetosser og på at gemme på skilte. Den flyttede ind i en krukke, hvor den så i øvrigt stadig bor. 

Hvert forår tænker, og siger, vi...."ej i år gik det vist galt, den døde vist i denne vinter"

Men den vil da det heldigvis anderledes og igen i år har den tænkt sig at forkæle os med sine smukke ceriserøde blomster. Det er pang, så det gør noget, men med det gråvejr vi holder os her omkring i disse dage, så er det velkomment. At det også var min mors yndlingsfarve, ja det betyder nok også noget. Mon ikke vi i år får forkælet den lidt, når tid er... 

Og i øvrigt tror jeg den vil få det hyggeligt samme med sin nye søster, som lige nu er i pleje hos Lisbeth, som købte den for mig. Den kommer hjem til mig ad kringlede veje, til markedet på Damholmgaard den 16.6, hvor Anne Marie fra Lønbæk planteskole deltager med sit spændende udvalg og er så sød, at hun har min plante med. Måske ses vi derude?

Jo, jeg har da to

Høneballe(pylre)mor, du skal da lige se vores to rhododendron(ere), siger man det? Alle er meget velkomne til at kigge med. 

De blomstrer begge to lige nu, dog kun med en enkelt blomst endnu, der er flere knopper på vej.

Den første her er købt på et marked, den er ikke særlig stor endnu og uden navn. Den er hvid med meget lyse lyserøde toner. Lige noget for mig.

Denne her var faktisk en af de allerførste planter vi købte, inden vi for alvor blev angrebet af havebacillen. Derfor har jeg heller ikke navnet på den, men den er så også hvid og lyserød. Og sig mig, er det en myg??

Begge står i det vi sådan, stor i slaget, kalder Skoven. Der har vi grantræ, hvidtjørn, syrener, røn og masser af bundække.

Blandt andet småhjerte, hvor den røde åbenbart har krydset sig med den hvide, for vi har aldrig haft denne her før. Blå perlehyacinter, eller blå drenge som min mor kaldte dem, de er nærmest alle steder i vores have. 

Jeg har læst om småhjerte, der kan udvikle sig til et problembarn, så vi er opmærksomme. Nogen ser måske også toppen af rosenskovmærke, Den er vidunderlig smuk, synes jeg, den skal til gengæld holdes i ørene her. Men jeg vil ikke undvære nogen af dem og heller ikke hvid skovmærke, som også kan være om sig, for hvad så med alferne..... Sådan blev der trukket en (alfe)tråd tilbage til Samsø, hvor jeg startede