Pennisetum glaucum Purple Majesty

I efteråret lovede jeg Ulla/Frk Anemone at vise Pennisetum glaucum Purple Majesty, som jeg forsøgte mig med at så i 2013. Problemet er bare at jeg ikke rigtigt har nogle gode billeder - men her er dem jeg har. Bladene ser meget grønne ud på mine billeder, det er lidt ærgerligt, for de er faktisk meget mørke, kun nye blade er grønne.

Sådan så de ud i august. Som det kan ses, får de en slags kolber, som står opret, mens bladene falder ud til siderne. På dette tidspunkt er de første kolber klippet af og planten er igang med at sætte nye. Der står to planter i denne krukke, som er pænt stor, i bunden har jeg sat lidt kløver (og hurra, hvor er trillebøren i baggrunden fin...:)

Her er vi i starten af april, hvor jeg prikler. Pennisetum er de lange, tynde græsstrå - helt ærligt troede jeg ikke rigtigt på dem på dette tidspunkt, men forsøgte alligevel. De blev efterfølgende sat i drivhuset og stod der til frosten forsvandt og det blev lunt.

De næste billeder jeg har, er fra midten af juli, hvor de er omkring en halv meter høje, lidt mere måske. De var stadig tynde og slatne, dag jeg plantede dem ud i juni, de havde stået i et hjørne i drivhuset, blevet lidt usselt behandlet og var ikke vokset ret meget. Men det gik stærkt da de først kom ud i solen.

Jeg satte to ud i samme krukke, for, som nævnt, jeg regnede ikke med at de ville trives - men det gjorde de. Så kan man lide dem, så skal man ikke holde sig tilbage, når det lykkedes mig, med min indsats, så kan alle.

Der er mange flere billeder, hvis man googler Pennisetum glaucum Purple Majesty. 

Gemmer du også propperne...?

Sådan så morgenhimlen ud her i morges... 

...10 sekunder efter jeg tog billedet var himmelen grå og det regnede....og regnede... 

Propperne? Ja, jeg gemmer dem nemlig, jeg har bare aldrig fundet ud af, hvad jeg skulle bruge dem til. Det ved jeg nu, efter Lises indlæg på den første dag i 2014. 

Lises blog hedder, som det ses, BeautyBlog, der er mange beauty-indspark at hente, også for os havemennsker. Vi skal jo passe (på) vores hud, når vi er derude i så mange timer (jeg linker blot af lyst til at dele).

Ideen med propperne stammer oprindelig fra http://www.upcyclethat.com/cork-planters/. Der er mange andre sjove ideer til genbrug i bl.a. haven. 

Tilbage til regnen og mørket i dag - og den smukke morgensol. Lige nu er det om at holde fast i drømmene - og jo, jeg er vist for gammel, men de to her, Nik og Jay, de krænger sig ind i mit musikhjerte, fordi de beskriver netop dette, at holde fast i drømmene, så fint i deres 'Forstadsdrømme'. 

Det er lige meget hvad dagen bringer, lige meget hvor rejsen ender

Bare jeg har drømmene med mig, så' det okay, okay

Det er lige meget hvad dagen bringer, for hele verden venter

Bare jeg har drømmene med mig

( - så kan vi altid tage en snak om nogle af deres andre tekster, men lige her, der rammer de plet. For mig.)

Godt nytår

Godt nytår til alle de blogger-øjne, der måtte komme forbi her. Jeg glæder mig til at blogge videre i 2014 - jeg håber at jeg bliver en smule mere trofast herinde med skriveri og kommentering.

Hippeastrum 'Rio Negro' her, er købt hos Eurobulb.nl. 

Denne her er dog fra Netto, dette er anden blomstring, så jeg må sige at den var de 30,- værd. 

Vi ses lige om lidt i 2014 og tak for alle de søde og inspirerende 'snakke', vi har haft i 2013.

Den store badedag - og bittelille jul

Onsdag fik vi 1½ times solstrejf....

...det skulle åbenbart udnyttes til et julebad....

...jeg mindes ikke at have set dem bade så vildt her midt i december... 

....jeg blev faktisk helt i forårshumør...billederne er taget gennem ruden for ikke at forstyrre badegæsterne.

I forårs humør bliver jeg næsten også at se min nye, endnu ret så lille vinterjasmin - håber er at den vil trives og blive ligeså stor som Hannes. Det var en af de, efter min mening, få planter, jeg fandt på plantemarkedet i Lyngby i efteråret, denne stod faktisk øverst på min ønskeliste.

Nu er det jo snart jul, så lige derfor et par jule billeder. De bittesmå nisser mv. er købt på Haveselskabets julemarkedet for vel 4-5 år siden. 

Og til sidst den fantastiske morgenhimmel, som vi har været forkælet med i starten af december.

Ich bin ein berliner....(ikke mange haveord)

For nu at citere JFK. Eller, det er jeg jo ikke, men noget af mit hjerte tilhører Berlin, så da Jette fortalte om sin kommende tur derned, så måtte jeg en tur i arkiverne. 

Hvis nu vi skubber tankerne om elforbruget væk - så er dette jui (i Berlin) for mig - at stå ved Brandenburger Tor og kigge ned ad 'Unter den Linden'. 

Alle steder er der lige et julemarked, her på Gendanmarkt, hvor det, modsat mange andre steder, koster lidt at komme ind. Nederste højre billede i kollagen er pladsen om sommeren.

Dette er 'Am Opernpalais' - og ja, Michael fik en tur i højderne, jeg blev nede. Der er mange mennesker, men de flest er tyskere - og de går jo pænt i højre side.

Igen er Michael gået i højderne. Panoramapunkt på Potsdamer platz, med kig til bl.a. TV tårnet, Rigsdagsbygningen, Holocaust monumentet og Tiergarten.

Vi har været på juleferie i Berlin to gange, begge gange uden sne, men skulle man have lyst til en kælketur, så finder man det også på Potzdammer Platz.

Skal der pyntes til jul, så er KaDeWe stedet at tage hen. Vi kigger mest og iler til øverste etage - gourmet-etagen.

TV tårnet er en favorit hos min kære overgartner. Igen, højderne, Michael har været der, ikke jeg - det kører rundt, mens man spiser, nej vel? Til gengæld holder jeg rigtigt meget af de små røde og grønne mænd, der i det fleste lys kryds.

Museumsstiftung Post und Telekommunikation er sjovere at besøge, end det måske lyder - jeg vokset op med tysk tv, så jeg blev en anelse nostalgisk, da vi nåede til fortællingen om 'Der maus' og 'Sesamstraße'. I det  hele taget er der mange spændende (synes jeg) museer, gallerier m.m. og det meste er let at nå på gåben eller med offentlig transport.

Berliner Dom - Michael deltog i midnatsgudetjenssten juleaften det ene år, hvor vi boede tæt på (jeg lyder mere og mere kedelig). Det næstbedste, når vi nu var i Berlin og ikke i Rom.

Slut på jule nostalgien, i stedet et par sommerbilleder fra en tur, hvor Frede var med. Hunde er særdeles velkomne i Berlin, alle steder og der er vandskåle overalt, men også mange løse hunde. 

Her er vi på Friedrichstraße, som er gaden med dyre butikker butikker, Frede var voldsomt interesseret i at kigge vinduer (og nej, han hopper da normalt aldrig op af nogen/noget, hmm). Det må være vaner fra før han flyttede ind hos os - bilen kunne han og Michael godt være enige om salve over. 

Så kan jeg bedre lide denne her og jeg ville også skrive 'Ich darf das', hvis det var min. Vi har boet forskellige steder dernede og hver bydel har sin egen charme. Her er bydelen Friedrichshain og bilen er god indikator for områdets beboere. 

En tur på floden, hvor man, som i København, kan stige af og på, man ser byen på en anden måde. 

Slut på Berlin, dejligt at få genopfrisket minderne og tilbage til havetankerne. Vi har fået det første sne og frost, heldigvis nåede vi lige at få de sidste forårsløg i jorden, sat i drivhus og dækket Marmelukærme buskene i weekenden.

Det var kattens....

Midt under støvsugningen (og æren for at gøre det er ikke min) kiggede jeg ud af vinduet og så en kat kravle rundt i æbletræet. Billederne er taget gennem vinduet, så undskyld kvaliteten.

Den er kravlet langt ud på en gren, hvor den så alligevel ikke tør springe ned på naboens terrassefliser.

På et tidspunkt får den øje på mig i vinduet....

.....og beslutter sig for at kravle ned af en mere sikker vej. Men jeg må i tænkeboks, for jeg fodrer fuglene i bl.a. æbletræet, hm....

Frede her sov heldigvis, for er der noget han ikke bryder sig om, er det katte i sin have. Vi har terrasse dør med glas helt ned til jorden og han er flere ganget 'splattet' ud, når en af naboernes katte spankulerer lige forbi. De fleste lærer dog at Frede holder øje med dem og holder sig væk, men præcis denne her er absolut ligeglad, den er kommet forbi hele sommeren.

Før Frede flyttede ind oplevede vi sågar at en af kattene lige syntes den skulle skyde genvej gennem vores stue - jeg er ikke sikker på, hvem der blev mest bange....Vores hæk har indhegning, for at Frede ikke skal tage på tur, forrige sommer fandt Michael et fint lille katte halsbånd inde i hækken, der hvor vores grund støder til naboernes, som også begge har hunde. Da blev jeg lidt bekymret, men heldigvis stod der telefonnummer på halsbåndet og efter en opringning viste det sig at katten havde det godt, heldigvis.

Nå, når jeg nu er i gang, så komme der lige et par blomster.....

...for sørme om ikke den hvide ridderspore stadig blomstrer, dette billede er dog en uge gammel og vi har også haft lidt frost siden, så den er ikke helt så fin længere.

Kongekommen, Ammi majus 'Graceland', blomstrer også videre, men det er nok på lånt tid og ikke helt så voldsomt som i løbet af sommeren.

Jeg er ikke den mest trofaste blogger/kommentator for tiden, men kommer tid, kommer råd og NU er vi da vist snart færdige med det skal gøres i haven inden vinteren kommer......

Ci vediamo, mia cara

Pludselig er du her ikke mere

Lyslevende i går og nu forsvundet
Pludselig efterlod du alle dér 
med det der bliver til minder er du rundet

(Pludselig, af Sebastian)

Mine sidste ord til dig, Hanne, må starte med et 'på gensyn'. På italiensk, vores fælles passion. En af dem. 

Denne lille lyserøde hornviol er sprunget ud i løbet af den sidste uge, jeg vil passe rigtigt godt på den.

Mine Hanne-planter vil altid minde mig om dig - som Helenium her, der fik mig til at genopdage min kærlighed til orange blomster. 

Tak, kære Hanne, for alt hvad du har lært mig, om haven, planterne, om at elske alle farver - og om at omfavne livet, ikke mindst, selv når det gør mest ondt. Du vil for altid være i mit hjerte, som præsten sagde i dag "størst af alt er kærligheden". 

Smile though your heart is aching

Smile even though it's breaking

When there are clouds in the sky, you'll get by

If you smile through your fear and sorrow

Smile and maybe tomorrow

You'll see the sun come shining through for you

Light up your face with gladness

Hide every trace of sadness

Although a tear may be ever so near

That's the time you must keep on trying

Smile, what's the use of crying?

You'll find that life is still worthwhile, if you just smile

That's the time you must keep on trying

Smile, what's the use of crying?

You'll find that life is still worthwhile, if you just smile

Ci vediamo, mia cara - alle mine bedste håb og varme hilsener til Michael, Laura og Cristina.