Det var kattens....

Midt under støvsugningen (og æren for at gøre det er ikke min) kiggede jeg ud af vinduet og så en kat kravle rundt i æbletræet. Billederne er taget gennem vinduet, så undskyld kvaliteten.

Den er kravlet langt ud på en gren, hvor den så alligevel ikke tør springe ned på naboens terrassefliser.

På et tidspunkt får den øje på mig i vinduet....

.....og beslutter sig for at kravle ned af en mere sikker vej. Men jeg må i tænkeboks, for jeg fodrer fuglene i bl.a. æbletræet, hm....

Frede her sov heldigvis, for er der noget han ikke bryder sig om, er det katte i sin have. Vi har terrasse dør med glas helt ned til jorden og han er flere ganget 'splattet' ud, når en af naboernes katte spankulerer lige forbi. De fleste lærer dog at Frede holder øje med dem og holder sig væk, men præcis denne her er absolut ligeglad, den er kommet forbi hele sommeren.

Før Frede flyttede ind oplevede vi sågar at en af kattene lige syntes den skulle skyde genvej gennem vores stue - jeg er ikke sikker på, hvem der blev mest bange....Vores hæk har indhegning, for at Frede ikke skal tage på tur, forrige sommer fandt Michael et fint lille katte halsbånd inde i hækken, der hvor vores grund støder til naboernes, som også begge har hunde. Da blev jeg lidt bekymret, men heldigvis stod der telefonnummer på halsbåndet og efter en opringning viste det sig at katten havde det godt, heldigvis.

Nå, når jeg nu er i gang, så komme der lige et par blomster.....

...for sørme om ikke den hvide ridderspore stadig blomstrer, dette billede er dog en uge gammel og vi har også haft lidt frost siden, så den er ikke helt så fin længere.

Kongekommen, Ammi majus 'Graceland', blomstrer også videre, men det er nok på lånt tid og ikke helt så voldsomt som i løbet af sommeren.

Jeg er ikke den mest trofaste blogger/kommentator for tiden, men kommer tid, kommer råd og NU er vi da vist snart færdige med det skal gøres i haven inden vinteren kommer......

Der er en duft af jeg ved ikke hvad....

Ærteblomsterne er simpelthen en af sommerens højdepunkter for mig og jeg elsker at man skal plukke blomsterne, noget jeg ellers har svært ved.

Mandag morgens høst - Erewhon, Lady Grisel Hamilton og Janet Scott. Duften er skøn og præcis kun så stærk at den kan tackles af de fleste - i hvert fald mig, der let får hovedpine af f.eks. hyacinternes duft.

Weekenden bød på årets portion af Eton mess, det er altid en stor fornøjelse, som bliver nydt af alle huset tre beboere.....

Her lidt billeder fra søndag aften, hvor jeg igen synes lyset var så fint i haven.

Queen of Sweden knop fanget mellem bl.a Rørblomst, Penstemon 'Husker red'. Ret 'shaken' billede, men det er i det bed, der huserer alfer fra Samsø, så... Og rosen har flere knopper, dette kig var bare så fint, synes jeg.

Ridderspore - jeg mener det er 'Astolat', men det er en af dem, der ikke er ført til protokol, endnu.

Astilbe 'America', tror jeg, men jeg er ikke helt sikker - heller ikke her. For dem har vi ikke været specielt heldige med, nu har vi fundet et enkelt flimreskygge krog, hvor denne trives.

Sedum Aizoon - som jeg har fået for et par år siden på plantemarkedet i Lyngby af en samler, som vi stod ved siden af. Hun havde købt sin engang i Østrig, fortalte hun. Det er hyggeligt at have historier om sine planter.

Vores Allium Hair går helt amok i år, de har aldrig været så mange og så fine.

Til sidst lige en lille sneak peak på hvad noget af vores weekend gik med.... 

Indimellem må en drøm bare udleves - mere om det senere....

En smuk aften....

...det må man sige at det var i går, vi fik plantet weekendens indkøb mens vi nød det fantastiske lys, der var i haven. Jeg fik lyst til at gribe kameraet, for den milde aftensol var helt fantastisk sød ved det hvide bed. Så her kommer et par collager.

Først de hvide riddersporer, der heldigvis har overlevet regnvejret i sidste uge, med hjælp af et par pinde, der blev sat op i sidste øjeblik. Vi har stadig ikke kæmpeplanter, men de vokser dog år for år - og jeg vil ikke undvære dem, uanset de er lidt besværlige. Vi har dem også i mørklilla, men de er ikke klar endnu.

Vores hvide løjtnantshjerter blomstrer stadig med mange fine hjerter, den står virkelig længe i år. De røde, de er forlængst afblomstret og klippet ned, men de hvide her, under æbletræet, de har masser af blomster. Herligt.

Nyserøllike sprang ud i weekenden, efter have stået i knop meget, meget længe. Sådan føltes det, for ingen os kunne huske, eller genkende planterne. Før de sprang ud altså, for da de først blomstrede, så nåh ja, naturligvis. Og ja, der står gule tallerkensmækker i bunden og det er med vilje. Den dufter i øvrigt superskønt. 

Der står også alt for mange valmuer, Black Paeony. De har stået i dette bed i alle de år, vi har boet her, vi siger altid, i år er det slut, men vi nænner ikke at luge dem væk, så de fleste får lov at blive, selv om de fylder alt for meget.

Faktisk havde jeg lavet et lyserødt indlæg klar, men det må jo så blive en anden dag.