Sider

Viser opslag med etiketten Roser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Roser. Vis alle opslag

lørdag den 24. august 2013

Mrs og Mr. Eucomis - og så er der jo rekorden....

For nogle måneder siden faldt jeg totalt og inderligt for Eucomis familien og var så heldig at sikre mig præcis en Eucomis "Sparkling Burgundy", som var den jeg ønskede mig allermest. For ikke så mange dage siden havde Kirsten/Thyboesminde Eucomis Biocolor på hylderne og - helt tilfældigt - var der jo også noget andet som vi simpelthen ikke kunne undvære. Så afsted med en lille ordre. 


Fru Eucomis pjuskede lige lidt med sit hår efter ankomsten, men er nu uhyre velplejet, hun er sådan lidt kortere en sin mand og har en utrolig velplejet 'paryk', der altid bare sidder perfekt. Tøjet sidder også som det skal, man kan vel nærmest kalde det en Chanel-inspireret dragt.


Hr. Eucomis, ja han kunne måske godt lære lidt af fruen i forhold til at dække de bare pletter (men sådan er det jo..host), håret er kort, det blegner lidt i toppen og han er sådan liiige en smule langsommere. MEN smuk, det er han, ingen tvivl om det!


Nok om det, vi har fået et par nye roser, her 'Twice in a blue moon', smuk og dejligt duft - synes vi.


Og 'Blue for you' - den synes jeg er utrolig svær at fange med kameraet, den smuk både inden den springer ud og når den er nærmest visnet væk.


Så var der det med rekorden - for Anne har jo ret, 2 indlæg på en dag er jo ikke en rekord. Så min rekord at jeg har samlet en hel balje ukrudt. Det gør jeg nu indimellem, rekorden er at det er i baljen og ikke på stierne, for jeg har ingen til at rydde op efter mig i dag. Det er da også en slags rekord....

Ha' en dejlig lørdag aften.


mandag den 8. juli 2013

Der er en duft af jeg ved ikke hvad....

Ærteblomsterne er simpelthen en af sommerens højdepunkter for mig og jeg elsker at man skal plukke blomsterne, noget jeg ellers har svært ved.


Mandag morgens høst - Erewhon, Lady Grisel Hamilton og Janet Scott. Duften er skøn og præcis kun så stærk at den kan tackles af de fleste - i hvert fald mig, der let får hovedpine af f.eks. hyacinternes duft.


Weekenden bød på årets portion af Eton mess, det er altid en stor fornøjelse, som bliver nydt af alle huset tre beboere.....

Her lidt billeder fra søndag aften, hvor jeg igen synes lyset var så fint i haven.


Queen of Sweden knop fanget mellem bl.a Rørblomst, Penstemon 'Husker red'. Ret 'shaken' billede, men det er i det bed, der huserer alfer fra Samsø, så... Og rosen har flere knopper, dette kig var bare så fint, synes jeg.


Ridderspore - jeg mener det er 'Astolat', men det er en af dem, der ikke er ført til protokol, endnu.


Astilbe 'America', tror jeg, men jeg er ikke helt sikker - heller ikke her. For dem har vi ikke været specielt heldige med, nu har vi fundet et enkelt flimreskygge krog, hvor denne trives.



Sedum Aizoon - som jeg har fået for et par år siden på plantemarkedet i Lyngby af en samler, som vi stod ved siden af. Hun havde købt sin engang i Østrig, fortalte hun. Det er hyggeligt at have historier om sine planter.


Vores Allium Hair går helt amok i år, de har aldrig været så mange og så fine.

Til sidst lige en lille sneak peak på hvad noget af vores weekend gik med.... 


Indimellem må en drøm bare udleves - mere om det senere....


Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...