Sider

onsdag den 11. maj 2011

Tulipan - Black Parrot

Papegøje tulipan, som i vores have i hvert fald, står meget længe.


Den er fin sammen med hvid skovmærke (Galium odoratum), specielt når rød småhjerte (Dicentra eximia) blander sig.




Tulipan - Fortainebleau



I virkeligheden er den mørkere end på billedet, dog ikke så mørk som 'Queen of the night'. Fotografen beklager....


Lige da den sprang ud, var jeg en smule skuffet, men den kravler ind under huden.


tirsdag den 10. maj 2011

Tulipan - Air

En ny-tilflytter i vores have - jeg holder allerede voldsomt meget af den. 


Specielt holder jeg af at den er lidt mærkelig, som tulipan så ejer måske. Den er lidt grov i strukturen og farver, har kraftige blomsterblade i forhold til mange andre tulipaner. Den er lidt svær at tage fotos af, synes jeg, så det beklager jeg....


Og jep, det er Krea-krampens pingofant, der bag blomsterne. Han syntes det var alt for længe siden, der var taget et billede af ham, så han sneg sig ind...

Andre tulipaner følger, men alting går så stærkt synes jeg.

torsdag den 5. maj 2011

Gudernes stræde

...ligger i Lejre, eller rettere i området omkring. Desværre ikke en beskrivelse af os, der bor i nærheden. 



I stedet er det en sti, opkaldt efter de spændende myter og sagn, der hører til egnen (kan f.eks. læses Lejre Historiske Forenings hjemmesideKongsgården i Gl. Lejre er bestemt også en udflugt værd, specielt når der er markedsdag. Det er et fantastisk område, hvor man altid finder en gåtur, der er værd at bruge nogle timer på. Præcis, hvad vi gjorde i påsken. Udgangspunktet er ved det smukke Lejre Museum, man kan næsten altid finde kort i standen ved p-pladsen.


Lidt ærgerligt med cykelskiltet, men ok, sikkerhed fremfor skønhed her.
 Kornerup Å



Fin sommerfugl, der nyder solen (altså, lige indtil Frede kom forbi).



Vi fandt ikke helt ud af, hvorfor bierne summede her.


Broen ved Københavns Energis vandværk. Der indvindes årligt omkring 9 millioner m3 vand, der bl.a sendes til København

onsdag den 4. maj 2011

Løjtnantens hjerte i udbrud

Fantastisk dag, hvor jeg fandt disse fine, fine hjerter i vores have. En Claus Dalby staude, fra Bilka. Tak Claus. Fotografen blev drillet af solen, men billeder skulle der tages.



Planterne er transporteret fra Bilka i det vestjyske til Midtsjælland, for ret mange uger siden efter familiebesøg. Men de skulle med. Dengang var de faktisk allerede klar til at blomstre, så vi frygtede at de ikke ville blomstre i år. Men det gør de, de startede faktisk nærmest forfra - og det er SÅ dejligt. Desværre har jeg fået sedlen fra planten gemt et rigtigt godt sted - der lige nu ikke kan findes igen. Så om det er en helt almindelig 'Dicentra spectabilis', det er jeg lidt usikker på - men jeg ved, at den er udvalgt at eksperten.




PS: Min mor eeeeeelskede løjtnantshjerte, haven i det hele taget. Men dengang hun kunne guide mig, da gad jeg absolut ikke have. Det gør jeg nu - og forsøger at huske, hvad hun, og min far, fortalte dengang for alt for mange år siden. Nu har hun i hvert fald et smukt hjørne i vores have - mit far bor mest i mit drivhus. Det er hyggeligt.


I morgen må det blive tulipaner. Synes næsten det går alt for stærkt for dem i disse dage.

tirsdag den 3. maj 2011

Lilla dans i haven

Så skete, de første storkenæb, Geranuim Phaeum Sambor foldede blomsterne ud....



Om lidt fylder de en stor del af vores blomsterhave, sammen med tulipaner og forskellige allium - håber jeg...sådan så det ud i maj sidste år, dog først om et par uger.

Senere bliver haven hvid, senere lyserød, og derefter hvid og lyserød. Med hjælp fra Karen Dahl, Havens arkitekter. Hun er fantastisk dygtig - men det er en historie helt for sig. Haven er i høj grad også inspireret af Den Levende Have, Claus Dalbys vidunderlige bog.

Og så er det da lidt sjovt at jeg netop har tømt postkassen - i den lå det nye Haven. Med G
eranuim Phaeum på forsiden, et billede næsten som mit - og jeg havde altså taget det inden. Og JA, den kan kvæle skvalderkål. Den breder sig hurtigt, men kan heldigvis let fjernes, der hvor man ikke ønsker den. Her er vi glade for vores Sambor.





















PS: Er opdateret - lærte lige lidt om blog-billed-teknik hos hende Lene bag havelågen der, tak for det.



mandag den 2. maj 2011

Solvarme ferskner

Uhhm. Jeg håber det ender med ferskner igen i år. Men de lave nattetemperaturer, de bekymrer mig lidt.


På den anden side, har vi fået ferskner, og det i rigelige mængder, hvert eneste år, vi har boet hos dette skønne, lille ferskentræ. Undtaget selvfølgelig lige det år, hvor vi troede vi vidste det hele. Og beskar inden vi slog noget op i bøger og på nettet. Så blev vi så kloge. Der var dog stadig nok til os.




Det er skønne dage, de 5 dage i august, hvor ferskenerne er helt rigtige. 5 dage, hvor man kan plukke sig en solvarm fersken, bide i den - og stå der, med ferskensaft løbende ned af hånd og arm. Så smager fersken, som jeg husker, de bør smage. Bider man for tidligt, er de hårde og sure. Er man for sent på den, så 
ligger de pludselig på jorden. Så er det slut. Det er om at nyde de 5 dage.

Hvis alt går op i en højere enhed, så kommer der 2 fersken-elskende unger og plukker lidt til begge hænder. Alene derfor håber jeg frosten holder sig væk....

(Og så ikke noget om 2 uger uden blog-dagbog, dårlig samvittighed - men også dyb nydelse af det fantastiske solskinsvejr....)


Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...