Sider

onsdag den 15. juni 2011

Ihærdig....

 ... og stædig, fyldt med livskraft og egen vilje, gavmild med at dele ud af skønheden i sit liv. Jeg kunne tale om denne valmue.....

Valmue, Papaver somniferum, 'Claus Dalby' (tror jeg i hvert fald)
- men vel også dens 'fader'? 

Sidste forår var jeg en af de heldige, der fik tilsendt en kuvert med franske valmue-frø fra Claus Dalby. Fordi jeg har andre valumer i haven, måtte jeg så dem i den lidt mørke ende - og de blev da heller ikke rigtigt til noget sidste år.

Så jeg troede at 'det var så det'. Men nej, naturligvis ikke med de gener. Så i år er der gevinst - langt inde i skyggen under en stor hvidtjørn (dog med lidt aftensol). De er ikke særligt høje pga skyggen, men hvor er den smuk, synes jeg....

I den anden 'ende' af haven, står 'Black Peony'. Mums, synes jeg.
Valmue, Papaver somniferum, 'Black peony'
'Black Peony' fylder til gengæld. Vi har haft den i 5-6 år nu - og hvert år siger gemalen min: 'Nu må du altså fjerne hovederne i år inden de smider frø' og 'Til næste år, så ryger de alle....' og mere i den retning. Men de får stadig lov at fylde rigeligt, han kan alligevel ikke nænne at fjerne dem, når de dukker op, hvor de har lyst (selv om der ryger en del undervejs). Han er jo også lidt fortabt.

Tiden flyver i denne tid - jeg får slet ikke læst eller skrevet så meget dagbog som ønsket.

9 kommentarer:

  1. Ja, de er rigtig smukke de dalbyske valmuer, jeg har også en kæmpemasse, da jeg både har sået samt alle dem der klarede det selv. Dog er ingen sprunget ud endnu, og jeg er spændt på om de holder farven.
    Den anden mørke valmue du har er da også utrolig smuk, kan godt forstå at I bliver lidt bløde, og man kan jo hurtigt rydde op i dem, - hvis det sku' være... :o)

    SvarSlet
  2. Det var en positiv overraskelse - nu får du så mulighed for at så igen til næste år:)) Black peony er utrolig flot, jeg forsøgte at så den sidste år, men der kom ingen af dem - jeg har dog masser af Claus Dalby.

    SvarSlet
  3. De er bare vildt smukke dine valmuer. Mine er ikke helt så langt fremme endnu.

    SvarSlet
  4. Fantastisk smukke - jeg har endnu ikke plads til den slags lækkerier.

    Knus
    Mette

    SvarSlet
  5. De er nydelige alle valmuer! Jeg gleder meg også til Claus valmue, de er ikke kommet så langt enda. Den svarte black peaony har jeg også sådd i år. Jeg gleder meg til disse skjønnheter:) Klem Ellen

    SvarSlet
  6. Valmuer er bare dejlige. jeg har også sået en masse rundt om i haven sidste år, og de kommer overalt. Der er store knopper så det kan vel ikke vare længe før de blomstrer. De skaber det lidt vilde i haven.

    SvarSlet
  7. Sikke skønne valmuer. Måske kan du snige Claus Daldy lidt længere ud i solen uden at gemalen ser det :-D Den mørke er pragtfuldt, wauw!

    SvarSlet
  8. Hvor er de bare smukke begge to! Jeg har også en del valmuer i haven i år, dem er jeg meget glad for :)

    SvarSlet
  9. Tak alle sammen, for jeres søde hilsener, I har lige givet mig lidt ny energi til kæmpe for mine valmuer. Men samtidig, på trods af delvis frit lejde, så er de her stadig i store mængder, så han kan vist ikke stå for dem :)

    Hurra, så er vi ikke de sidste lige med valmuer i blomst - vi er ellers ofte lidt tunge i bagdelen her i haven (naturligvis udelukkende i haven :)

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...