Sider

Viser opslag med etiketten Regnvejr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Regnvejr. Vis alle opslag

fredag den 17. oktober 2014

Køkkenskabene kan da vente.....

Jeg burde vist gøre dem rene nu, i det mørke, regnfulde vejr. Men nej, i stedet viser jeg lidt billeder fra de sidste uger her i haven - tema 'Mørkets dronninger og fyrster'.


Penstemon 'Raven' - pinligt, men jeg må indrømme at jeg havde glemt at jeg havde købt den. Men det blev glæden - og kærligheden - bestemt ikke mindre af. Nu skal vinteren overvindes.


Malva sylvestris 'Zebrina' har overlevet den milde vinter - også en stor favorit hos mig. 


Rosenslynge/Rhodochiton atrosanguineus, Tricyrtis/Tudselilje, Phlox 'Mystique Black'


Cuphea Lanceolata 'Purple Attraction', Hjortetrøst/Eupatorium, Hyld/Sambucus nigra 'Black Lace', 


Hydrangea 'Limelight' - godt nok ikke så mørk, men den er bare så fin i år, så den får lov til at afslutte dette lille indlæg. 

God weekend 


søndag den 19. maj 2013

Allium Day...og det regner...jubiiiii..

Så kom dagen endelig, den første allium sprang ud ......

                           

Jeg har ikke (længere :) det komplette overblik over, hvor hvilke allium er sat, men jeg vil mene dette er allium aflatunense.

                          

Her er det Globemaster eller Gladiator der er godt på næsten er der....

Og så regner der....det er guld! Jeg ved at det har regnet hos mange i den sidste uges tid, vi har haft sol og blæsevejr. Det er dejligt og skønt, men mange af planterne lider her hos - og regnvandstønderne  er tømte. Derfor nyder vi gerne lige et par timers regnvejr.

I går var vi til Ledreborg Livsstilsmesse - der kom et par ting med hjem, fra Clematis Danmark og noget af lys terracotta. Mere om det senere...


tirsdag den 17. maj 2011

Jordbær regn


Vi har 2 jordbær planter i krukker køkkenhaven - der er blomster på den ene plante lige nu og den har helt sikkert nydt at vi (endelig?) fik lidt regn i dag. Hos os har der været tørt med tørt på, mens der vist er kommet rigeligt nedbør andre steder i landet. Jeg glæder mig dog til mere sol og varme igen.....

Jordbær blomster - så er det da sommer, ikke? Det er nu mest fuglene, der har glæde af jordbærerne i vores have. Før vi når at tænke nærmere over det, så er de røde, søde bær spist af andre end os.

Det er nu ok, fuglene er velkomne her. Så må vi i stedet støtte de lokale avlere. De er heldigvis dygtige, så sådan må det være.

Apropos fuglene i haven. Min søde niece på 13 år var på besøg i påsken. Vi var i haven. Pludselig udbryder hun "Hvis ikke snart de fugle holder mund, så springer mit hoved altså i stykker". Sådan er det nok at være teenager, men de kan da være lidt emsige, hvis foderkuglen er tom....

Tak for hilsener til mine tulipan-indlæg. En lille advarsel, der kommer flere billeder de næste dage, med orange og hvide.

torsdag den 31. marts 2011

Regnvejr

Jeg er vist ikke den eneste, er har oplevet regnvejr i dag, men mon ikke haven har godt af den stille regn. I hvert fald mine ny-plantede Erantis. Og regnormen Bo, ikke mindst.

I går fik jeg jo skrevet til Berit fra Irishaven at vi ikke har så mange Iris i vores have. Jeg laver vist ret mange nybegynder-fejl herinde, er måske lidt nervøs? For det er ikke helt sandt. Vi har blå vår-iris og jeg er nyder de blå farver, der lyser op rundt om i klatter. Vel og mærke langt fra de gule Erantis. Men t
æller vår-iris med....?




Jeg håber at kunne få fat i nogle af de andre farver, når efteråret kommer - meeeen lad os nu lige nyde foråret og sommeren, ikke? 

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...