Sider

Viser opslag med etiketten Bed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bed. Vis alle opslag

onsdag den 29. maj 2013

En gave - et bed - et indkøb

 Se hvad posten bragte mig i dag, til min store overraskelse....


....smukke overraskelser som disse er altid velkomne i min postkasse. Postulak, der kan afløse den ødelæggende vilde stornæb, som nu er væk (håber vi, der vil blive holdt øje og intet er gemt i krukker eller noget, jeg har lyttet til jer alle)


Pakken kom fra min Høneballe(pylre)mor på Samsø. TAK, søde, søde Lisbeth! 


Hvis nogen undrer sig over at jeg kalder Lisbeth sådan, så er det fordi hun er så god til at fine solskins billeder og små alfer, måske endda en fe til mig, når jeg er lidt trist. Det sætter jeg stor pris på.

Nå, nu kaster jeg mig ud i noget nyt og viser et helt bed frem, med ukrudt und alles.


Bedet er foran vores hus, mod nord, men det får nu en del sol fra alle hjørner. Et bed, som vi har rodet meget rundt med at få til at fungere, det gør det - måske - nu. Hvis altså vi kan tøjre sommeranemonerne, som I kan se er de mere end gro-villige, men de kan altså fjernes, er vores erfaring, hvis man er over dem. Og det er under alle omstændigheder pænere end det ukrudt, der havde en tendens til at samle sig præcis der, hvor de står.


Lige nu er de fleste tulipaner færdige og allium 'Mount Everest' kommer senere end de lilla, de lave, allium karataviense (måske 'ivory queen') er dog godt i gang. Om et minut blomstrer Trollius 'Alabaster' og lysegule akelejer. Hosta og Lodden løvefod fylder efterhånden godt, kæmpe skælhoved lige så. Senere kommer hvide Anisisop og hvide purupursolhat. Lidt senere igen Sankhansurt. Derudover er der diverse løg, primula, et par små dagliljer mv. Bedet kæmper lidt med om det skal være hvidt eller måneskins-farvet, men det er meget rammende for resten af haven. Der er altid lige mindst en god grund til ikke at følge farvekoden 100%.


Til sidst et billede af et af forårets indkøb, som ankom i går. Jeg er dybt forelsket, Lathyrus Vernus, baby lyserød.....Men det var faktisk et tilfælde at jeg fandt frem til den, en historie om TV2 fri og havemagasinet fra BBC. Det kræver et selvstændigt indlæg.

Jeg må se om jeg ikke kan få lavet et indslag om de fantastisk gode planteskoler på nettet, som jeg har handlet hos i dette forår, hvor jeg har jeg givet selv lov til at veksle et aktieudbytte til planter. Dejligt.

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...